Er 1000 Mbit/s overkill? Vælg den rigtige hastighed

De fleste husstande, jeg taler med, har et abonnement på 500 eller 1000 Mbit/s - og bruger måske en tiendedel af det. Gigabit-forbindelser lyder imponerende og bliver ofte markedsført som standarden, men for langt de fleste danske hjem er det mere hastighed, end der nogensinde bliver brug for. Spørgsmålet er ikke, hvor hurtigt et abonnement du kan få, men hvor hurtigt du faktisk har brug for.
Hvad bruger du hastigheden til?
Det afgørende er, hvad der sker i hjemmet samtidig. En enkelt streaming i 4K trækker cirka 25 Mbit/s. En videoopkald ligger på 3-5 Mbit/s. Almindelig surf, mails og musik fylder næsten ingenting. Selv online spil bruger sjældent mere end 10-20 Mbit/s - her betyder svartiden (ping) langt mere end den rå hastighed.
Læg det sammen for en travl aften: to fjernsyn kører 4K, én sidder til møde, og et par telefoner opdaterer i baggrunden. Du lander stadig under 100 Mbit/s. Det er derfor, at hoppet fra 100 til 1000 Mbit/s sjældent mærkes i hverdagen - du fylder aldrig røret op.
En tommelfingerregel efter husstand
Der findes ikke ét rigtigt tal, men et niveau der passer til, hvor mange I er, og hvad I laver:
- 1-2 personer, almindelig brug: 100-300 Mbit/s er rigeligt.
- Familie med streaming og hjemmearbejde: 300-500 Mbit/s giver god luft.
- Mange enheder, store downloads, arbejde med tunge filer: 500-1000 Mbit/s kan give mening.
- Gamere: Se på ping og stabilitet frem for antal Mbit/s.
Bor du alene og bruger nettet til Netflix og nyheder, er 1000 Mbit/s spild af penge hver måned. Er I fem under samme tag med hver sin skærm, ser regnestykket anderledes ud.
Upload betyder mere, end folk tror
Reklamerne fremhæver altid downloadhastigheden, men uploaden er ofte den, der driller. Sender du store filer, laver videomøder eller arbejder mod servere hjemmefra, mærker du en lav upload med det samme. På fiber er upload typisk lige så høj som download. På kabel og især DSL er den ofte markant lavere - måske 20-50 Mbit/s upload til en download på 500. Kigger du kun på det store downloadtal, kan du blive skuffet.
Forbindelsen betyder mere end tallet
Hvilken teknologi du kan få, afhænger af din adresse. Fiber er det mest stabile og har den bedste upload, men er ikke gravet ind alle steder. Kabel (coax) dækker store dele af landet og leverer høj download, men deler kapacitet med naboerne, så det kan svinge om aftenen. DSL over telefonlinjen bliver langsommere, jo længere du bor fra centralen. Mobilt bredbånd (4G/5G) kan være løsningen, hvor der ikke er gravet fiber, men afhænger helt af dækningen netop hos dig.
Lav et dækningstjek på din adresse, før du beslutter dig. Bor du i et område med en antenneforening eller fibernet fra kommunen, kan udbuddet være anderledes end de landsdækkende udbydere. Der er ingen grund til at drømme om gigabit-fiber, hvis kun DSL når frem til huset - så handler det om at få mest muligt ud af det, der faktisk er tilgængeligt.
Wi-Fi er ofte den rigtige flaskehals
Køber du 1000 Mbit/s og oplever, at det stadig hakker, er problemet næsten aldrig abonnementet. Det er routeren og Wi-Fi'et. En ældre router, tykke vægge eller en enhed, der kun kobler på 2,4 GHz, kan bremse dig til under 100 Mbit/s, selvom linjen kan meget mere. Test med et kabel direkte i routeren, hvis du vil vide, hvad du reelt får. Ofte gør en ny router eller et mesh-system langt mere godt end at opgradere til flere Mbit/s.
Tjek binding og opsigelse, før du skifter
Når du har fundet dit niveau, så læs det med småt. Mange abonnementer har seks måneders binding, og et opsigelsesvarsel på op til en måned oven i. Kampagnepriser gælder tit kun det første halve år, hvorefter prisen stiger. Se på, hvad abonnementet koster efter kampagnen, og hvad selve oprettelsen løber op i. Nogle gange er et lidt langsommere abonnement uden bindingsfælder den bedre handel over tid.
Vil du spare tid, kan du udfylde én formular her og få op til fem gratis, uforpligtende tilbud på bredbånd, der matcher din adresse og dit forbrug. Så slipper du for at ringe rundt - og du ser hurtigt, om 1000 Mbit/s faktisk er pengene værd for lige netop din husstand, eller om du kan nøjes med mindre og lægge forskellen i lommen.
Bredbånd - hvad kan du spare?
Betaler du for meget for dit internet? Se hvad du kan spare om året ved at skifte udbyder.
*Illustrativ beregning - ikke rådgivning. Faktiske tal afhænger af dine konkrete vilkår og aftaler.
Få konkrete tilbudFortsæt læsningen
BredbåndBredbånd i lejlighed: hvad du må og ikke må
Fiber, kabel eller mobilt - se hvad du selv bestemmer over dit internet i en lejebolig, og hvad du skal spørge udlejer om først.
Mads Bukholt
BredbåndSkift bredbånd uden huller: sådan gør du overgangen nem
Sådan skifter du bredbåndsselskab uden dage uden internet, dobbelt regning eller kabelrod - trin for trin.
Mads Bukholt
Bredbånd10 spørgsmål du bør stille, før du bestiller bredbånd
Stil de rigtige spørgsmål, før du skriver under - så undgår du binding, skjulte gebyrer og en hastighed du aldrig får.
Mads BukholtLad selskaberne kæmpe om dig - og spar
Du udfylder én kort formular. Flere danske selskaber giver dig deres bedste tilbud, og du vælger selv det, der passer dig. Gratis og helt uforpligtende.