Sådan laver du en pålidelig hastighedstest af dit net

Du åbner en hastighedstest, klikker start og ser et tal, der er langt under det, du betaler for. Frustrerende - men før du ringer til udbyderen, er det værd at tjekke, om selve testen overhovedet måler det rigtige. De fleste hjemmemålinger er misvisende, fordi WiFi, baggrundsforbrug og forkert timing trækker resultatet ned. Her får du en fremgangsmåde, der giver et tal, du faktisk kan stole på.
Hvad testen egentlig måler
En hastighedstest spytter typisk tre tal ud, og de betyder ikke det samme:
- Download (Mbit/s): hvor hurtigt data kommer ind til dig. Det er det tal, der afgør, om streaming og downloads føles hurtige.
- Upload (Mbit/s): hvor hurtigt du sender data ud. Vigtigt til videomøder, backup i skyen og at lægge filer op.
- Ping/latens (ms): svartiden på forbindelsen. Et lavt ping mærkes tydeligst i onlinespil og videoopkald.
Bemærk, at hastighed måles i megabit (Mbit/s), mens filstørrelser tit står i megabyte (MB). Der går 8 bit på en byte, så en forbindelse på 100 Mbit/s henter i praksis omkring 12-13 MB i sekundet under ideelle forhold. Det forklarer, hvorfor en download næsten aldrig føles så hurtig, som abonnementstallet lyder.
Brug kabel, ikke WiFi
Den største fejlkilde er det trådløse net. WiFi deler båndbredde, svækkes af vægge og forstyrres af naboens net, mikrobølgeovne og andre apparater. Måler du over WiFi, tester du reelt dit trådløse signal - ikke den forbindelse, du betaler for.
Vil du vide, hvad der faktisk kommer ind i huset, så sæt et netværkskabel direkte fra computeren til routeren. Et almindeligt Cat 5e-kabel eller nyere kan sagtens følge med de fleste hjemmeforbindelser. Har din computer ikke en netværksport, findes der billige USB-adaptere. Kablet fjerner al usikkerheden fra det trådløse led og viser den rå hastighed på din fiber-, kabel- eller DSL-forbindelse.
Ryd op før du tester
En test måler kun det, der er tilbage, når alt andet har taget sin del. Kører der en stor download, en cloud-backup eller Netflix på et fjernsyn i stuen, ser dit resultat ringere ud, end det er.
Gør det her, inden du klikker start:
- Luk streaming, downloads og programmer, der bruger nettet i baggrunden.
- Sæt andre enheder på pause - telefoner, tablets, spilkonsoller og smart-tv trækker data, selv når ingen rører dem.
- Sæt eventuelle VPN'er på pause, da de kan ændre både hastighed og ping.
- Genstart gerne routeren, hvis den har kørt i ugevis. En frisk start rydder småfejl, der sniger sig ind over tid.
Test flere gange og vælg en god server
Ét tal er ikke nok. Hastigheden svinger med tidspunktet på dagen: om aftenen, hvor hele kvarteret streamer samtidig, kan en delt kabelforbindelse blive mærkbart langsommere end kl. 11 om formiddagen. Kør derfor testen tre-fire gange og se på gennemsnittet frem for det enkelte udsving. Tag gerne en måling både i myldretiden og uden for.
De fleste testværktøjer vælger automatisk en nærliggende server, men du kan tit vælge den manuelt. En server tæt på dig geografisk giver det mest retvisende billede af din egen forbindelse. En server i udlandet måler lige så meget vejen dertil som din egen linje. I Danmark findes der flere solide værktøjer, blandt andet Bredbåndsmåleren fra det offentlige it-borger.dk samt Speedtest.dk, og de fleste udbydere har deres egen test.
Sådan læser du resultatet
Du får sjældent præcis den hastighed, der står i abonnementet - og det er normalt. Udbydere angiver typisk en maksimal hastighed under ideelle forhold, og der er altid lidt svind undervejs. Ligger dit kabelmålte resultat nogenlunde i nærheden af det aftalte, er alt fint. Ligger det markant lavere - for eksempel halvdelen eller mindre af det, du betaler for - er der grund til at gå videre.
Tjek først din kontrakt for den lovede hastighed og for, hvad der står om et eventuelt minimum. Er der stor forskel, så kontakt udbyderen med dine kabelmålinger i hånden; det er langt sværere at afvise end en løs WiFi-måling. Skyldes problemet dækningen dér, hvor du bor, kan et dækningstjek eller en snak med den lokale antenneforening være næste skridt.
Oplever du gentagne gange, at du får for lidt for pengene, er det måske tid til at skifte. Husk at tjekke binding og opsigelsesvarsel på din nuværende aftale, før du siger op. Vil du se, hvad du reelt kan få på din adresse, kan du udfylde én formular hos Sammenligner og modtage op til fem gratis og uforpligtende tilbud fra forskellige udbydere - så bygger du beslutningen på tal frem for på fornemmelser.
Bredbånd - hvad kan du spare?
Betaler du for meget for dit internet? Se hvad du kan spare om året ved at skifte udbyder.
*Illustrativ beregning - ikke rådgivning. Faktiske tal afhænger af dine konkrete vilkår og aftaler.
Få konkrete tilbudFortsæt læsningen
BredbåndRouter fra selskabet eller din egen: hvad er bedst?
Skal du bruge den router, dit internetselskab sender, eller købe din egen? Se hvornår hver løsning giver mening - og hvad det koster dig.
Mads Bukholt
BredbåndSådan får du bedre WiFi i hele huset
Dødzoner, langsomme streams og signal der forsvinder på første sal - her er de greb, der rent faktisk virker.
Mads Bukholt
BredbåndMobilt bredbånd som fast internet: virker det?
Kan et 4G/5G-modem erstatte fiber eller kabel derhjemme? Her er de ærlige forbehold, før du dropper det faste internet.
Mads BukholtLad selskaberne kæmpe om dig - og spar
Du udfylder én kort formular. Flere danske selskaber giver dig deres bedste tilbud, og du vælger selv det, der passer dig. Gratis og helt uforpligtende.