Upload vs download: derfor betyder uploadhastighed noget

Da du sidst valgte internet, kiggede du sikkert kun på ét tal: hvor mange Mbit/s du kunne downloade. Sådan har vi tænkt i mange år. Men i takt med at vi holder videomøder hjemmefra, uploader billeder til skyen og streamer os selv på nettet, er det pludselig det andet tal - uploadhastigheden - der afgør, om forbindelsen føles hurtig eller irriterende sej.

Hvad er forskellen på upload og download?

Download er data, der kommer ind til dig: en video du ser, en hjemmeside der loader, en fil du henter. Upload er data, der går ud fra dig: dit kamerabillede på et Teams-møde, et foto du lægger op, en fil du sender til en kollega.

De fleste danskere bruger langt mere download end upload, og derfor har udbyderne historisk skruet forbindelserne asymmetrisk sammen - masser af download, meget lidt upload. På et kabel- eller DSL-abonnement kan du sagtens have 300 Mbit/s ned og kun 20-30 Mbit/s op. Det gik fint, så længe du bare forbrugte indhold. Problemet opstår, når du selv begynder at sende noget.

Derfor er upload blevet vigtigere

Hjemmearbejde er den største enkeltårsag. Et videomøde sender konstant dit kamera- og lydsignal opad, og gør flere i husstanden det samtidig, mens børnene også streamer, kan en tynd uploadforbindelse hurtigt blive flaskehalsen. Det er tit derfor, dit billede fryser på mødet - ikke fordi din download er for lav.

Samme historie gælder en række hverdagsting, der stille og roligt er blevet normale:

• Cloud-backup af telefon og computer, der løbende sender dine filer op i skyen.
• Deling af store filer - video, billeder i fuld opløsning, arbejdsdokumenter.
• Gaming, hvor din handling skal sendes op til serveren hurtigt nok til at føles responsiv.
• Streaming af dig selv på Twitch, YouTube eller under en live-udsendelse.
• Overvågningskameraer, der døgnet rundt sender optagelser op i skyen.

Alt det her belaster upload, ikke download. Og fordi din uploadhastighed ofte er ti gange lavere end din download, er det den, der løber tør først.

Fiber er derfor blevet interessant

Her adskiller fiber sig fra de andre teknologier. Fiber er typisk symmetrisk, altså lige hurtig begge veje - har du 1000 Mbit/s ned, har du ofte 1000 Mbit/s op. Kabelnet (coax) og DSL er næsten altid asymmetriske med en beskeden upload, og mobilt bredbånd svinger meget efter dækning og hvor mange der deler mastens kapacitet.

Det betyder ikke, at alle skal have fiber. Bor du alene og bruger nettet til at streame og surfe, må du gerne skrive uploaddelen lidt ned. Men er I flere hjemme, arbejder du med video eller sender du store mængder data op, er en ordentlig upload ofte pengene værd - og der står fiber stærkt, hvis det overhovedet er gravet ind til din adresse.

Sådan finder du ud af, hvad du har brug for

Start med at måle, hvad du faktisk har i dag. Lav en hastighedstest på et tidspunkt, hvor huset er i brug, og notér begge tal - både download og upload. Sammenlign upload-tallet med det, du er lovet i din aftale. Ligger det langt under, kan det skyldes din teknologi, dit udstyr eller at forbindelsen deles med naboerne på myldretidspunkter.

Når du skal vurdere behovet, er tommelfingerreglen enkel: hvert samtidigt videomøde i god kvalitet trækker groft sagt et par til en håndfuld Mbit/s upload, og cloud-backup samt fildeling kan slå hårdt igennem, mens de kører. Har flere i husstanden brug for at sende opad samtidig, skal der være luft i den samlede upload. Er du i tvivl, så vurdér efter det tidspunkt, hvor I bruger nettet mest - ikke gennemsnittet.

Når du sammenligner abonnementer, så kig efter det opgivne upload-tal og læs det med samme alvor som download. Vær også opmærksom på binding og opsigelsesvarsel, så du ikke sidder fast i en aftale, der ikke passer til den måde, du bruger nettet på. Bor du et sted med antenneforening, kan det også være værd at tjekke, om der overhovedet er fiber som alternativ på din adresse via et dækningstjek.

Når du udfylder én formular hos Sammenligner, får du op til fem gratis og uforpligtende tilbud, så du kan holde både upload- og download-tal op mod prisen - og se, hvilken teknologi der reelt kan leveres, hvor du bor.

Uge 36 · 3 mest populæreSe hvilket bredbånd du kan få på din adresse

Indtast din adresse, sammenlign de udbydere der rent faktisk kan leveres hos dig - og vælg dit tilbud.

Se tilbud

1HiperBillig fiber og bedste Trustpilot-scorefra 99 kr./md.Vælg 2AltiboxFiber i Midt- og Vestjyllandfra 349 kr./md.Vælg 3EWIIFiber i Trekantområdetfra 269 kr./md.Vælg

Annonce. Ugens mest populære udbydere - din adresse afgør, hvilke net (fiber, kabel/coax, mobilt) og udbydere der reelt er mulige hos dig. Priser er vejledende; adresse-tjek og bestilling sker i samarbejde med Tjekbredbånd.dk.

Sammenlign bredbånd

Var artiklen nyttig?

Eksperten bag artiklen

Mads BukholtEjer og ansvarshavende redaktør

LinkedInmads@sammenligner.dk+45 81 98 59 57

Mads Bukholt stiftede Sammenligner.dk og står bag den redaktionelle linje: metoden, kilderne og de priser vi selv måler hos selskaberne. Han har mere end 15 års erfaring med prissammenligning og forbrugerøkonomi og bliver citeret i danske medier om forsikrings- og forbrugerpriser.

• 391artikler skrevet
• 15+års erfaring
• 8medieomtaler
• 12fagområder

Citeret iFDMEkstra BladetBerlingske

Se alle 391 artikler af MadsSådan arbejder vi med tal

Kommentarer og spørgsmål om bredbånd

Skriv direkte her på siden. Mads læser med og svarer på spørgsmål til tallene, og svaret bliver stående, så andre kan læse det.

Ingen kommentarer endnu. Skriv den første.

Navn

Lad dette felt stå tomt

Din kommentar

Dit navn og din kommentar bliver offentlige. Vi giver ikke individuel rådgivning om din egen økonomi, og kommentarer med links bliver ikke lagt op. Se privatlivspolitik og betingelser.

Skriv kommentar