Upload vs download: derfor betyder uploadhastighed noget

Da du sidst valgte internet, kiggede du sikkert kun paa ét tal: hvor mange Mbit/s du kunne downloade. Sadan har vi tænkt i mange ar. Men i takt med at vi holder videomoeder hjemmefra, uploader billeder til skyen og streamer os selv paa nettet, er det pludselig det andet tal - uploadhastigheden - der afgoer, om forbindelsen foeles hurtig eller irriterende sej.
Hvad er forskellen paa upload og download?
Download er data, der kommer ind til dig: en video du ser, en hjemmeside der loader, en fil du henter. Upload er data, der gaar ud fra dig: dit kamerabillede paa et Teams-moede, et foto du laegger op, en fil du sender til en kollega.
De fleste danskere bruger langt mere download end upload, og derfor har udbyderne historisk skruet forbindelserne asymmetrisk sammen - masser af download, meget lidt upload. Paa et kabel- eller DSL-abonnement kan du sagtens have 300 Mbit/s ned og kun 20-30 Mbit/s op. Det gik fint, sa laenge du bare forbrugte indhold. Problemet opstar, nar du selv begynder at sende noget.
Derfor er upload blevet vigtigere
Hjemmearbejde er den stoerste enkeltarsag. Et videomoede sender konstant dit kamera- og lydsignal opad, og goer flere i husstanden det samtidig, mens boernene ogsaa streamer, kan en tynd uploadforbindelse hurtigt blive flaskehalsen. Det er tit derfor, dit billede fryser paa moedet - ikke fordi din download er for lav.
Samme historie gaelder en rakke hverdagsting, der stille og roligt er blevet normale:
- Cloud-backup af telefon og computer, der loebende sender dine filer op i skyen.
- Deling af store filer - video, billeder i fuld oploesning, arbejdsdokumenter.
- Gaming, hvor din handling skal sendes op til serveren hurtigt nok til at foeles responsiv.
- Streaming af dig selv paa Twitch, YouTube eller under en live-udsendelse.
- Overvagningskameraer, der doegnet rundt sender optagelser op i skyen.
Alt det her belaster upload, ikke download. Og fordi din uploadhastighed ofte er ti gange lavere end din download, er det den, der loeber toer foerst.
Fiber er derfor blevet interessant
Her adskiller fiber sig fra de andre teknologier. Fiber er typisk symmetrisk, altsaa lige hurtig begge veje - har du 1000 Mbit/s ned, har du ofte 1000 Mbit/s op. Kabelnet (coax) og DSL er naesten altid asymmetriske med en beskeden upload, og mobilt bredbaand svinger meget efter daekning og hvor mange der deler mastens kapacitet.
Det betyder ikke, at alle skal have fiber. Bor du alene og bruger nettet til at streame og surfe, ma du gerne skrive uploaddelen lidt ned. Men er I flere hjemme, arbejder du med video eller sender du store maengder data op, er en ordentlig upload ofte pengene vaerd - og der staar fiber staerkt, hvis det overhovedet er gravet ind til din adresse.
Sadan finder du ud af, hvad du har brug for
Start med at maale, hvad du faktisk har i dag. Lav en hastighedstest paa et tidspunkt, hvor huset er i brug, og notér begge tal - baade download og upload. Sammenlign upload-tallet med det, du er lovet i din aftale. Ligger det langt under, kan det skyldes din teknologi, dit udstyr eller at forbindelsen deles med naboerne paa myldretidspunkter.
Nar du skal vurdere behovet, er tommelfingerreglen enkel: hvert samtidigt videomoede i god kvalitet traekker groft sagt et par til en handfuld Mbit/s upload, og cloud-backup samt fildeling kan slaa hardt igennem, mens de koerer. Har flere i husstanden brug for at sende opad samtidig, skal der vaere luft i den samlede upload. Er du i tvivl, sa vurdér efter det tidspunkt, hvor I bruger nettet mest - ikke gennemsnittet.
Naar du sammenligner abonnementer, sa kig efter det opgivne upload-tal og laes det med samme alvor som download. Vaer ogsaa opmaerksom paa binding og opsigelsesvarsel, sa du ikke sidder fast i en aftale, der ikke passer til den made, du bruger nettet paa. Bor du et sted med antenneforening, kan det ogsaa vaere vaerd at tjekke, om der overhovedet er fiber som alternativ paa din adresse via et daekningstjek.
Naar du udfylder én formular hos Sammenligner, faar du op til fem gratis og uforpligtende tilbud, sa du kan holde baade upload- og download-tal op mod prisen - og se, hvilken teknologi der reelt kan leveres, hvor du bor.
Bredbånd - hvad kan du spare?
Betaler du for meget for dit internet? Se hvad du kan spare om året ved at skifte udbyder.
*Illustrativ beregning - ikke rådgivning. Faktiske tal afhænger af dine konkrete vilkår og aftaler.
Få konkrete tilbudFortsæt læsningen
BredbåndBredbånd til gaming: sådan får du lav ping
Ping betyder mere end downloadhastighed, når du gamer - se hvilket bredbånd og hvilke indstillinger der giver dig et stabilt net.
Mads Bukholt
BredbåndFiber eller kabel? Hvornår fiber er værd at vente på
Fiber holder til fremtidens fart - men til mange husstande er kabel eller coax rigeligt her og nu. Sådan vælger du rigtigt.
Mads Bukholt
BredbåndSådan finder du ud af, hvem der leverer bredbånd i dit område
Din adresse afgør, hvilke bredbåndsudbydere og hastigheder du reelt kan få. Sådan tjekker du det på få minutter.
Mads BukholtLad selskaberne kæmpe om dig - og spar
Du udfylder én kort formular. Flere danske selskaber giver dig deres bedste tilbud, og du vælger selv det, der passer dig. Gratis og helt uforpligtende.