Årligt maksimum på dyreforsikringen: pas på loftet

Din hund bliver opereret for et korsbånd. Genoptræningen kører, kontrollerne følger, og halvvejs inde i forløbet får du en besked fra forsikringen: pengene er brugt op for i år. Resten betaler du selv. Det er ikke en fejl - det er det årlige maksimum, der har gjort sit arbejde. Og det er en af de mest oversete detaljer, når folk vælger dyreforsikring.

Hvad det årlige maksimum egentlig er

Næsten alle danske dyreforsikringer har et loft over, hvor meget selskabet dækker per forsikringsår. Beløbet varierer meget fra selskab til selskab og fra police til police, typisk et sted mellem 15.000 og 40.000 kroner om året for de mest almindelige produkter, men nogle går både lavere og betydeligt højere.

Når du har brugt loftet, stopper dækningen for resten af året. Ikke for den enkelte skade, men for alt til sammen. Har din kat allerede kostet forsikringen 20.000 kroner på en mavelidelse, og brækker den så et ben i november, står du selv med regningen, hvis loftet er nået.

Hvorfor det rammer midt i en behandling

Alvorlig sygdom kommer sjældent som én regning. Den kommer som et forløb. En kræftbehandling, en operation med efterfølgende genoptræning, en kronisk lidelse med medicin hver måned - alt sammen løber op over uger og måneder. Og det er præcis her, loftet bliver farligt.

Du starter behandlingen i god tro. Dyrlægen anbefaler det næste skridt, du siger ja, fordi forsikringen jo dækker. Så, et sted undervejs, er potten tom. Behandlingen er ikke færdig, men dækningen er. Nu skal du tage stilling til noget, ingen dyreejer har lyst til: fortsætte for egen regning eller stoppe et forløb, der virkede.

Forsikringsår er ikke det samme som kalenderår

En detalje, mange overser: loftet følger dit forsikringsår, ikke kalenderåret. Forsikringsåret starter typisk den dato, du tegnede policen. Tegnede du i marts, nulstilles maksimum i marts - ikke 1. januar.

Det betyder også, at et langt sygdomsforløb kan strække sig hen over to forsikringsår og dermed få to lofter at trække på. Men regn ikke med det som en redningsplan. Mange selskaber betragter en igangværende lidelse som én sammenhængende skade, og der kan gælde særlige regler for, hvornår det nye års loft faktisk kan bruges.

Sådan tjekker du dit eget loft

Du behøver ikke gætte. Loftet står i dine forsikringsbetingelser, ofte under en overskrift som "forsikringssum", "årlig dækning" eller "maksimal erstatning". Kig efter disse ting, før du får brug for dem:

• Beløbet - hvor mange kroner dækker forsikringen samlet per år?
• Om det gælder per skade eller samlet - et loft per skade er langt bedre end ét fælles loft for hele året.
• Særlige underlofter - nogle policer har separate, lavere grænser for fysioterapi, medicin, tandbehandling eller adfærdsbehandling.
• Om summen falder med alderen - visse selskaber sætter loftet ned, efterhånden som dyret bliver ældre, altså netop når det får mest brug for dækning.

Hvad du kan gøre nu

Det bedste tidspunkt at forholde sig til loftet er, mens dyret er raskt. Er dit dyr en race med kendte, dyre lidelser - store hunde med led- og hofteproblemer, katte med nyresygdom - så er et højt årligt maksimum ikke luksus, men fornuft. En billig police med et lavt loft kan ende med at koste dig langt mere den dag, det gælder.

Sammenlign derfor ikke kun på prisen. To forsikringer til nogenlunde samme månedlige pris kan have vidt forskellige lofter, og forskellen viser sig først, når din hund ligger på operationsbordet. Kig på beløbet, kig på om det er per skade eller samlet, og kig på selvrisiko og dækningsprocent i samme ombæring.

Vil du se, hvad forskellige selskaber tilbyder på netop dette punkt, kan du udfylde én formular og få op til fem gratis, uforpligtende tilbud. Så har du selskabernes egne tal på loftet foran dig, i stedet for at opdage grænsen midt i et behandlingsforløb.

Sammenlign dyreforsikring