5 fejl folk begår med kattens forsikring

En katteforsikring virker enkel, indtil du står med en regning fra dyrlægen og opdager, at den ikke dækkede, som du troede. De fleste fejl sker allerede, når policen bliver tegnet - længe før katten bliver syg. Her er de fem, der oftest koster ejerne dyrt.

1. At vente for længe med at tegne den

De fleste selskaber vil kun forsikre din kat, mens den er ung og rask. Typisk skal katten tegnes, inden den fylder omkring 7 år, og bliver den tegnet sent, kan du blive mødt med krav om en dyrlægeattest eller helt afvist. Venter du, til katten allerede halter eller drikker mistænkeligt meget, er det for sent - alt, der er begyndt før policen, tæller som en eksisterende lidelse.

Regnestykket er ærligt nok: præmien er lavest, når katten er killing, og dækningen er bredest. Jo længere du udskyder, jo mere betaler du for mindre. Tegn den, mens katten er sund, ikke når du får brug for den.

2. At overse ventetiden

Næsten alle katteforsikringer har en ventetid, ofte omkring 20 dage for sygdom, før dækningen træder i kraft. Ulykker er som regel dækket fra dag ét, men sygdom er det ikke. Bliver katten syg i den periode, betaler du selv, og lidelsen kan efterfølgende blive noteret som en undtagelse i policen.

Det betyder også noget, hvis du skifter selskab. Skifter du forsikring, kan ventetiden starte forfra hos det nye selskab, og lidelser din gamle police kendte til, kan blive holdt udenfor. Læs betingelserne, før du skifter - en billigere præmie er ingen gevinst, hvis den koster dig dækningen på det, katten allerede fejler.

3. At tro selvrisikoen kun er ét beløb

Mange kigger på det faste beløb og stopper der. Men på dyreforsikringer består selvrisikoen næsten altid af to dele: et fast grundbeløb per skade og en procentdel af resten af regningen ovenpå. En stor dyrlægeregning kan derfor koste dig langt mere ud af egen lomme, end det faste beløb antyder.

Et eksempel: falder der en fast selvrisiko plus en procentsats af restbeløbet, vokser din egenbetaling i takt med regningens størrelse. Netop de dyre behandlinger, du forsikrede dig imod, er dem, hvor procentdelen bider hårdest. Bed altid om at få vist begge tal, og regn på en realistisk regning, ikke en lille.

4. At vælge på pris alene

To katteforsikringer til samme pris kan dække vidt forskelligt. Den billigste police har ofte et lavere årligt maksimum, snævrere dækning og flere undtagelser - og det er præcis de detaljer, der afgør, om du står med regningen selv, den dag det gælder.

Kig på det, der reelt tømmer kontoen, før du sammenligner priser:

• Det årlige loft - hvor meget selskabet maksimalt dækker per år. En operation eller et længere behandlingsforløb kan hurtigt nå loftet.
• Dækker den medicin - løbende medicin er en tilbagevendende udgift, og ikke alle policer tager den med.
• Tandbehandling og adfærd - ofte undtaget eller kun med i den dyrere police.
• Aftrapning med alderen - flere selskaber sætter dækningsprocenten ned, efterhånden som katten bliver ældre.

En dyrere police, der dækker det væsentlige, er billigere end en billig, der svigter, når regningen er størst.

5. At glemme det med småt om arvelige lidelser

Racekatte er særligt udsatte her. Mange forsikringer undtager arvelige og medfødte lidelser, og har din race kendte problemer - for eksempel med hjerte, nyrer eller led - er det netop dem, du helst vil have dækket. Står de på undtagelseslisten, betaler du selv.

Læs afsnittet om undtagelser, før du skriver under, ikke efter. Spørg konkret ind til din races typiske lidelser og få svaret på skrift. Det tager ti minutter og kan spare dig for en regning på titusinder senere.

Kort sagt

Tegn tidligt, forstå ventetiden, kend hele selvrisikoen, sammenlign dækning frem for pris, og læs det med småt. Vil du se, hvad forskellige selskaber tilbyder til netop din kat, kan du udfylde én formular og få op til fem gratis, uforpligtende tilbud, så du sammenligner på dækning - ikke kun på prisen.

Sammenlign dyreforsikring