Fast eller variabel rente på forbrugslån - hvad er bedst?

Skal renten på dit forbrugslån ligge fast i hele løbetiden, eller må den svinge med markedet? Det er et af de valg, der har størst betydning for, hvad lånet ender med at koste dig - og for hvor godt du kan sove om natten. Her får du forskellen forklaret uden fagsnak, så du kan vælge det, der passer til din egen situation.
Fast rente: du ved præcis, hvad du skal betale
Med en fast rente aftaler du en rentesats, der gælder hele vejen igennem. Din månedlige ydelse ændrer sig ikke, uanset om Nationalbanken hæver eller sænker renten. Det giver forudsigelighed, og det er værd at have, hvis dit budget er stramt, eller hvis du bare ikke gider tænke på lånet, når du først har taget det.
Prisen for den ro er, at fast rente ofte starter en anelse højere end en variabel. Banken tager sig betalt for at bære risikoen for, at renten stiger. Falder markedsrenten senere, sidder du fast på din oprindelige sats - medmindre du omlægger lånet, og det kan koste gebyrer. Til gengæld ved du fra dag ét, hvad hele lånet lander på, og det er svært at sætte en pris på, når økonomien i forvejen er lidt presset.
Variabel rente: kan blive billigere, men svinger
En variabel rente følger markedet og bliver typisk reguleret med jævne mellemrum. Står vi i en periode med lave eller faldende renter, kan du komme til at betale mindre end med en fast aftale. Men det virker også den anden vej: stiger renten, stiger din ydelse, og et lån du sagtens kunne betale i går, kan blive mærkbart dyrere.
Variabel rente passer bedst, hvis du har luft i økonomien til at tåle udsving, eller hvis lånet er lille og har kort løbetid. Jo kortere tid du skylder pengene, jo mindre kan renten nå at flytte sig, og jo mindre risiko løber du. Har du derimod et større lån over flere år, kan selv et par procentpoint ekstra betyde mange tusinde kroner over tid.
Kig på ÅOP - ikke kun renten
Renten alene fortæller dig ikke, hvad lånet koster. Det gør ÅOP - de årlige omkostninger i procent. ÅOP samler rente, gebyrer, stiftelsesomkostninger og andre udgifter i ét tal, og det er dét, du skal bruge, når du sammenligner tilbud. Et lån med lav rente og høje gebyrer kan sagtens have en højere ÅOP end et lån med lidt højere rente og ingen gebyrer.
Vær opmærksom på, at et lån med variabel rente ofte oplyser en ÅOP, der bygger på renten i dag. Stiger renten senere, stiger den reelle ÅOP tilsvarende. På forbrugslån gælder desuden et loft over, hvor høj ÅOP og rente må være - reglerne skal beskytte mod de dyreste kviklån - men selv inden for loftet er der stor forskel fra udbyder til udbyder. Derfor betaler det sig at hente flere tilbud og lægge dem side om side.
Sådan vælger du i praksis
Der findes ikke ét svar, der passer alle. Men et par tommelfingerregler gør valget nemmere:
- Stramt budget eller behov for ro? Vælg fast rente. Du betaler måske en smule mere, men du slipper for ubehagelige overraskelser.
- God luft i økonomien og et kort lån? Variabel rente kan godt betale sig, hvis du kan bære, at ydelsen svinger.
- Stort lån over mange år? Fast rente giver som regel mest tryghed, fordi selv små renteudsving vokser sig store over lang tid.
- Regner du med at indfri hurtigt? Tjek altid, om der er gebyrer ved førtidig indfrielse, uanset rentetype.
Uanset hvad du hælder til, afhænger den rente du faktisk bliver tilbudt, af din kreditvurdering. Banken kigger på din indkomst, dine faste udgifter og din betalingshistorik. Står du registreret i RKI, bliver det svært at få lån overhovedet, og bliver det tilbudt, er renten typisk høj. Har du derimod stabil økonomi og ingen anmærkninger, får du de bedste satser - og så har både fast og variabel rente noget at byde på.
Sammenlign, før du skriver under
Det klogeste du kan gøre, er at indhente flere tilbud og se dem op mod hinanden. Rentetype, ÅOP, løbetid og de samlede kreditomkostninger over hele perioden skal med i regnestykket - ikke kun den månedlige ydelse, som kan se lav ud, fordi lånet bare løber længere. Læs også gældsbrevet, inden du underskriver, så du kender vilkårene for renteregulering og indfrielse.
Skulle det gå galt, og gælden vokser dig over hovedet, findes der en sidste udvej i form af gældssanering via skifteretten. Men det er en langvarig proces med hårde betingelser, og den er ikke noget, man planlægger efter. Vejen udenom er at vælge et lån, du trygt kan betale - med den rentetype der passer til netop din hverdag. Med Sammenligner udfylder du én formular og får op til fem uforpligtende tilbud, du kan sammenligne i ro og mag, før du beslutter dig.
Lån-beregner
Se din månedlige ydelse og de samlede omkostninger - og hvorfor selv en lille forskel i ÅOP betyder meget.
*Illustrativ beregning - ikke rådgivning. Faktiske tal afhænger af dine konkrete vilkår og aftaler.
Få konkrete tilbudFortsæt læsningen
LånSådan skifter du dit dyre lån til et billigere
Betaler du for meget for dit lån? Sådan finder du en billigere rente og flytter gælden - trin for trin.
Mads Bukholt
LånKviklån vs. banklån: Hvad koster det?
Se den reelle prisforskel mellem et hurtigt kviklån og et almindeligt banklån - og hvornår det ene faktisk kan betale sig.
Mads Bukholt
LånHvad koster det at optage et lån? Gebyrer du bør kende
Renten er sjældent hele regningen. Her er de gebyrer, der gør et lån dyrere, end du tror - og hvordan du finder den reelle pris.
Mads BukholtLad selskaberne kæmpe om dig - og spar
Du udfylder én kort formular. Flere danske selskaber giver dig deres bedste tilbud, og du vælger selv det, der passer dig. Gratis og helt uforpligtende.