Gældssanering: hvornår kan du få slettet din gæld?

Gældssanering er den sidste udvej, når gælden er blevet så stor, at du aldrig realistisk kan betale den tilbage. Retten kan sætte gælden ned - nogle gange helt til nul - mod at du lever på et stramt budget i en periode. Men det er langt fra alle, der kan få det, og skifteretten er streng. Her er, hvornår det kan lade sig gøre, og hvad du bør vide, inden du søger.

Hvad gældssanering egentlig er

Gældssanering betyder, at skifteretten enten sletter en del af din gæld eller sætter den ned til et beløb, du kan overkomme. Resten skal du typisk betale over fem år via et fast afdrag, der udregnes ud fra, hvad du har tilbage, når faste udgifter er trukket fra. Har du meget lidt at gøre med, kan afdraget i praksis blive nul, og gælden bortfalder.

Det er en retslig afgørelse, ikke en aftale du selv forhandler med bankerne. Du sender en ansøgning til skifteretten, og en dommer vurderer, om du opfylder betingelserne. Kreditorerne bliver hørt, men det er retten, der bestemmer. Bliver du godkendt, gælder afgørelsen alle dine kreditorer på én gang.

Hvem kan komme i betragtning?

Grundkravet er, at du ikke kan betale din gæld tilbage - og heller ikke kommer til det inden for en overskuelig fremtid. Skifteretten kalder det, at du skal være varigt ude af stand til at indfri gælden. En midlertidig nedgang i indkomsten er ikke nok. Det skal se sådan ud, at gælden vil følge dig i årevis, uanset hvad du gør.

Samtidig ser retten på, om en gældssanering vil føre til en varig forbedring af dine forhold. Er du 30 år, i fast arbejde og har udsigt til en stabil hverdag, taler det for. Er din situation kaotisk og uforudsigelig, eller stifter du hele tiden ny gæld, taler det imod. Der er ikke en fast beløbsgrænse for, hvor stor gælden skal være - det handler om forholdet mellem gælden og din betalingsevne.

Hvad kan spænde ben for ansøgningen?

Selv om gælden er stor, kan skifteretten sige nej, hvis omstændighederne taler imod. Nogle af de typiske forhold, der kan blokere for en gældssanering:

• Gælden er helt ny, eller du har stiftet den kort før ansøgningen.
• Du har stiftet gæld, du på forhånd vidste, du ikke kunne betale.
• En stor del af gælden stammer fra bøder, erstatning for skadevoldende handlinger eller ubetalt skat, hvor du har handlet groft.
• Dine økonomiske forhold er uafklarede - fx en verserende skattesag eller usikker indkomst.
• Du har handlet uansvarligt, spillet eller skjult penge for kreditorerne.

Retten laver altid en samlet vurdering. Et enkelt minus vælter ikke nødvendigvis ansøgningen, men flere ting samtidig gør det svært.

Sådan foregår det i praksis

Du søger ved skifteretten i den retskreds, hvor du bor. Ansøgningen kræver et detaljeret budget og en fuld oversigt over al din gæld, dine indtægter og udgifter. Det er en god idé at få hjælp - kommunens gældsrådgivning og flere frivillige organisationer tilbyder gratis vejledning, og en advokat kan hjælpe med selve ansøgningen.

Bliver sagen indledt, udpeger retten som regel en medhjælper - typisk en advokat - der gennemgår din økonomi og laver et forslag til, hvor meget gælden skal sættes ned, og hvad du skal betale. Kreditorerne får forslaget og kan komme med indsigelser. Til sidst afsiger dommeren en kendelse. Godkendes sagen, starter din afdragsperiode, som oftest løber over fem år. Overholder du budgettet hele vejen, bliver restgælden slettet.

Prøv de andre muligheder først

Gældssanering er tung og langvarig, og de fleste kommer aldrig igennem nåleøjet. Derfor er det værd at se på, om gælden kan håndteres på en anden måde, før du søger.

Har du dyr gæld spredt ud på kviklån, kreditkort og forbrugslån, kan et samlelån i nogle tilfælde skære renteudgiften ned og gøre din økonomi mere overskuelig. Tanken er at bytte flere små, dyre lån ud med ét billigere. Om det kan betale sig, afhænger af ÅOP - årlige omkostninger i procent - på det nye lån sammenlignet med de gamle. ÅOP samler rente og gebyrer i ét tal, så du kan sammenligne lån ærligt. Er ÅOP på det nye lån lavere end på den gæld, du samler, giver det mening. Er den højere, gør du det værre.

En kreditvurdering afgør, om du overhovedet kan få et nyt lån, og er du registreret i RKI, bliver det svært at låne til en fornuftig rente. På kviklån og andre dyre forbrugslån gælder desuden et loft over renter og omkostninger, så de mest ekstreme lån ikke længere er lovlige - men gammel gæld fra før reglerne kan stadig hænge ved.

Kan du ikke låne dig ud af det, så tag fat i dine kreditorer. Mange banker og inkassofirmaer vil hellere lave en afdragsordning end sende sagen videre. Og kan du ikke overskue det selv, er den gratis gældsrådgivning et godt sted at starte - de kender reglerne og kan sige ærligt, om gældssanering er en reel mulighed for dig, eller om der findes en enklere vej.

Sammenlign lån