Betaler du for høj selvrisiko på dyreforsikringen?

Selvrisikoen er den del af en dyrlægeregning, du selv skal betale, før forsikringen dækker resten. Vælger du en høj selvrisiko, falder din månedlige præmie. Vælger du en lav, betaler du mere hver måned, men mindre den dag hunden slår knæet eller katten skal opereres. Balancen mellem de to er nemmere at ramme rigtigt, end de fleste går og tror - men den kræver, at du kigger nærmere på tallene i din police.

Sådan fungerer selvrisiko på en dyreforsikring

De fleste danske dyreforsikringer arbejder med to typer selvrisiko på samme tid. Der er en fast del, typisk et beløb pr. skade eller pr. forsikringsår, og en variabel del, som er en procentdel af selve regningen. Du kan altså komme til at betale et grundbeløb plus en procentsats af det, der ligger over.

Et eksempel: Regningen lyder på nogle tusinde kroner. Først trækkes den faste selvrisiko fra. Af resten betaler du måske en fast procentandel selv, og forsikringen dækker det sidste. Det lyder indviklet, men pointen er enkel - jo højere du sætter begge dele, jo billigere bliver din præmie, og jo mere hænger du selv på ved en skade.

Hvornår giver høj selvrisiko mening?

En høj selvrisiko er ikke pr. definition en dårlig idé. Den passer godt, hvis dit dyr er ungt og sundt, og hvis du har penge sat til side, så en uventet regning ikke vælter din økonomi. Så sparer du på præmien i alle de år, hvor der sjældent sker noget, og bærer selv de små ting.

Det, mange overser, er, at en høj selvrisiko kan gøre de billige besøg helt uinteressante at anmelde. Koster et dyrlægebesøg mindre end din selvrisiko, får du intet ud af forsikringen ved den regning. For nogle racer med kendte helbredsproblemer, eller for ældre dyr, sker skaderne ofte og i mindre bidder - og der bliver en lav selvrisiko hurtigt mere værd.

Sådan finder du dit rette niveau

Start med at regne baglæns fra din egen økonomi frem for at stirre på præmien alene. Spørg dig selv:

• Hvor stor en dyrlægeregning kan jeg lægge ud fra dag til dag uden at mærke det?
• Hvor gammelt og hvor sundt er mit dyr lige nu - og om et par år?
• Hører min race til dem, der ofte har tilbagevendende problemer?
• Hvor meget sparer jeg reelt om året ved at hæve selvrisikoen ét niveau?

Regn det sidste punkt konkret igennem. Hvis du sparer et beskedent beløb om måneden på præmien ved at hæve selvrisikoen med flere tusinde kroner, kan det tage mange år at tjene forskellen hjem - og du har hele tiden den højere risiko hængende over dig. Går besparelsen den anden vej, er den lave selvrisiko sjældent besværet værd.

Læs det med småt, før du vælger

To policer med samme månedspris kan have vidt forskellig selvrisiko, og det er her, forskellen på en god og en dyr aftale ofte gemmer sig. Tjek, om selvrisikoen gælder pr. skade eller pr. år. Betaler du den én gang om året, kan flere besøg for samme lidelse dækkes uden ny selvrisiko hver gang. Er den pr. skade, kan et enkelt uheldigt år blive dyrt.

Vær også opmærksom på, om procentdelen stiger, når dit dyr bliver ældre. Nogle selskaber sætter selvrisikoen op automatisk efter en vis alder, og så er den lave sats, du valgte som hvalp, ikke den, du betaler senere. Det står i vilkårene, men sjældent på forsiden.

Sammenlign, før du beslutter

Selvrisiko hænger tæt sammen med dækning, præmie og de undtagelser, hver police har. Derfor giver det bedst mening at holde flere tilbud op mod hinanden på samme tid frem for at nøjes med det første, du finder. Hos Sammenligner udfylder du én formular og får op til fem gratis og uforpligtende tilbud, så du kan se selvrisiko og pris side om side og vælge det niveau, der faktisk passer til dit dyr og din pengepung.

Sammenlign dyreforsikring