Sådan lægger du et budget, før du optager lån

De fleste låner et beløb, ikke en ydelse. Men det er den månedlige ydelse, du skal leve med - måske i flere år. Et budget vender regnestykket om: I stedet for at spørge "hvor meget kan jeg låne?" finder du ud af, hvor meget du har råd til at betale tilbage hver måned. Det tal bestemmer, hvor stort lånet bør være.

Start med at kortlægge din økonomi

Før du overhovedet kigger på lånetilbud, skal du have styr på, hvad der kommer ind, og hvad der går ud. Tag de seneste tre måneders kontoudtog frem. Tre måneder, fordi én måned sjældent er repræsentativ - der er altid en tandlægeregning, en fødselsdag eller et bilsyn, der forstyrrer billedet.

Skriv dine faste og variable udgifter op. De faste er nemme at glemme, fordi de trækkes automatisk. De variable svinger, og det er typisk her, folk undervurderer sig selv.

• Bolig: husleje eller ejerudgifter, ejendomsskat, forsikring, el, vand, varme
• Transport: bil, brændstof, forsikring, offentlig transport, parkering
• Abonnementer: mobil, internet, streaming, fitness, aviser
• Mad og dagligvarer: det post, folk oftest sætter for lavt
• Forsikringer og a-kasse
• Eksisterende gæld: afdrag på andre lån, kreditkort, SU-lån
• Uforudsete udgifter: reparationer, medicin, gaver

Træk summen fra din indkomst efter skat. Det, der er tilbage, er dit rådighedsbeløb - og det er nøgletallet her.

Find den ydelse, du kan bære

Dit rådighedsbeløb er ikke lig med den ydelse, du kan betale. Du skal have luft. Hvis du bruger hver eneste krone på afdrag, går det galt, første gang vaskemaskinen bryder sammen.

En fornuftig tommelfingerregel er, at afdraget på et nyt lån ikke bør sluge mere end en mindre del af dit rådighedsbeløb - resten skal dække udsving og opsparing. Der findes ingen fast grænse, der passer til alle, men et budget hvor du netop løber rundt, er et budget, der ikke tåler den mindste modgang. Bankerne regner ofte med, at du skal kunne tåle en rentestigning på flere procentpoint og stadig kunne betale. Den øvelse kan du roligt lave selv.

Kig også på løbetiden. En lang løbetid giver en lavere månedlig ydelse, men du betaler renter i flere år og ender med at betale mere samlet. En kortere løbetid koster mere om måneden, men mindre i alt. Vælg det korteste, dit budget kan holde til.

Kig på ÅOP, ikke kun renten

Når du sammenligner lån, er den nominelle rente ikke nok. Det, der tæller, er ÅOP - de årlige omkostninger i procent. ÅOP samler renter, stiftelsesgebyr, administrationsgebyr og andre omkostninger i ét tal, og det er derfor det eneste, der giver mening at sammenligne på tværs af udbydere.

To lån med samme rente kan have vidt forskellig ÅOP, hvis det ene har høje gebyrer. På forbrugslån og kviklån er der lovbestemte lofter: der er indført et renteloft og et ÅOP-loft, netop for at bremse de dyreste lån. Men et lån kan sagtens være lovligt og stadig være dyrt. Regn altid den samlede tilbagebetaling ud - hvad kommer lånet til at koste dig fra første til sidste afdrag?

Byg omkostningen ind i budgettet. Det er den fulde ydelse inklusive gebyrer, du skal kunne betale, ikke bare renten.

Vær ærlig om din kreditvurdering

Långiveren laver en kreditvurdering, før du får et tilbud. De ser på din indkomst, dine faste udgifter, din eksisterende gæld og din betalingshistorik. Er du registreret i RKI eller et andet skyldnerregister, får du sandsynligvis afslag - og du bør uanset hvad ikke stifte ny gæld, mens gammel er ubetalt.

Det budget, du laver, er også en test af dig selv. Hvis regnestykket kun går op, fordi du regner optimistisk med maden eller helt glemmer den kvartalsvise forsikring, snyder du ingen andre end dig selv. Sæt hellere udgifterne lidt for højt. Et budget, der holder i virkeligheden, er mere værd end et, der ser pænt ud på papiret.

Sådan gør du i praksis

Kort fortalt følger du disse skridt, før du underskriver et gældsbrev:

1. Kortlæg indkomst og udgifter over tre måneder
2. Beregn dit rådighedsbeløb
3. Beslut, hvor stor en ydelse du kan bære - med luft til uforudsete udgifter
4. Regn baglæns fra ydelsen til et realistisk lånebeløb og en løbetid
5. Sammenlign tilbud på ÅOP og samlet tilbagebetaling, ikke på renten alene

Når du kender din maksimale ydelse, står du stærkere. Så vælger du ikke bare det første tilbud, der dukker op - du kan sammenligne flere og se, hvad forskellen betyder over hele løbetiden. Hos Sammenligner udfylder du én formular og får op til fem gratis, uforpligtende tilbud, så du kan holde ÅOP og samlet omkostning op mod hinanden, før du binder dig. Går et lån ud over det budget, du lige har lagt, er svaret enkelt: så er det for stort.

Sammenlign lån

Var artiklen nyttig?

Eksperten bag artiklen

Mads BukholtEjer og ansvarshavende redaktør

LinkedInmads@sammenligner.dk+45 81 98 59 57

Mads Bukholt stiftede Sammenligner.dk og står bag den redaktionelle linje: metoden, kilderne og de priser vi selv måler hos selskaberne. Han har mere end 15 års erfaring med prissammenligning og forbrugerøkonomi og bliver citeret i danske medier om forsikrings- og forbrugerpriser.

• 391artikler skrevet
• 15+års erfaring
• 8medieomtaler
• 12fagområder

Citeret iFDMEkstra BladetBerlingske

Se alle 391 artikler af MadsSådan arbejder vi med tal

Kommentarer og spørgsmål om lån

Skriv direkte her på siden. Mads læser med og svarer på spørgsmål til tallene, og svaret bliver stående, så andre kan læse det.

Ingen kommentarer endnu. Skriv den første.

Navn

Lad dette felt stå tomt

Din kommentar

Dit navn og din kommentar bliver offentlige. Vi giver ikke individuel rådgivning om din egen økonomi, og kommentarer med links bliver ikke lagt op. Se privatlivspolitik og betingelser.

Skriv kommentar