Sådan bruger du et lån til at samle dyre kreditkortgæld

Kreditkort og forbrugskonti hører til det dyreste, du kan skylde penge til. Renten ligger typisk et sted, hvor den æder en stor bid af din betaling hver måned, og hvis du kun betaler minimumsbeløbet, kan gælden trække ud i årevis. Et samlelån går ud på at erstatte flere dyre kort og småkreditter med ét lån til lavere rente. Her får du, hvordan det fungerer i praksis, og hvornår det rent faktisk kan betale sig.
Hvorfor kreditkortgæld bliver så dyr
Trækker du på kreditkortets kreditramme eller en kassekredit uden at betale hele saldoen tilbage hver måned, betaler du rente af restgælden. Den rente er ofte markant højere end på et almindeligt banklån eller forbrugslån. Problemet forstærkes af, at minimumsindbetalingen er sat lavt. Størstedelen går til renter, og selve gælden falder kun langsomt.
Har du samtidig flere kort, en delbetaling fra en netbutik og måske et gammelt forbrugslån, mister du hurtigt overblikket. Forskellige rentesatser, forskellige betalingsdatoer og forskellige udbydere. Det er svært at se, hvor pengene reelt forsvinder hen.
Sådan virker et samlelån
Idéen er enkel. Du optager ét nyt lån, der er stort nok til at dække din samlede dyre gæld, og bruger pengene til at indfri kortene og de øvrige kreditter med det samme. Derefter har du én betaling, én rente og én udbyder at forholde dig til.
Gevinsten opstår, hvis renten på det nye lån er lavere end den vægtede rente på det, du indfrier. Selv en forskel på nogle få procentpoint kan give en mærkbar besparelse over lånets løbetid. Samtidig bliver din økonomi mere overskuelig, og det er lettere at lægge en plan for, hvornår du er gældfri.
Det tal, du skal sammenligne på, er ÅOP - årlige omkostninger i procent. ÅOP samler renten og alle gebyrer i ét tal, så du kan stille to lån op mod hinanden på en fair måde. Et lån med lav rente, men høje stiftelses- og administrationsgebyrer, kan sagtens ende med en højere ÅOP end et lån med lidt højere rente og ingen gebyrer.
Regn efter, om det kan betale sig
Før du skifter, så find de tre tal frem for hver gæld, du overvejer at samle:
- Restgælden, altså hvad du reelt skylder lige nu.
- Renten eller ÅOP på den nuværende gæld.
- Hvad det koster at indfri før tid - nogle aftaler har gebyrer, mange forbrugslån kan indfries uden ekstra omkostninger.
Læg restgælden sammen. Det er det beløb, det nye lån skal dække. Sammenlign så den samlede ÅOP på din nuværende gæld med ÅOP på det nye lån. Er den nye ÅOP lavere, og kan du indfri den gamle gæld uden store gebyrer, peger det mod en besparelse. Vær opmærksom på løbetiden. Et lån med lav månedlig ydelse over mange år kan lyde attraktivt, men strækker du tilbagebetalingen for langt, kan du ende med at betale mere i renter i alt, selv med en lavere sats.
Kreditvurdering og hvad banken kigger på
Når du søger et samlelån, laver udbyderen en kreditvurdering. De ser på din indtægt, dine faste udgifter og din eksisterende gæld for at vurdere, om du kan betale lånet tilbage. Står du registreret i RKI eller Debitor Registret, bliver det svært at få et nyt lån, og det er ofte netop den situation, folk med tung kreditkortgæld frygter. Jo tidligere du handler, jo bedre er dine muligheder.
For de dyreste kviklån gælder der i Danmark et loft over, hvor høj ÅOP må være, og et renteloft, der begrænser, hvor meget du samlet kan komme til at betale oven i det, du har lånt. Det er værd at kende, hvis en del af din dyre gæld stammer fra hurtige lån. Et samlelån hos en almindelig bank eller forbrugsudbyder ligger typisk et helt andet og lavere sted rentemæssigt.
Fælderne, du skal undgå
Den største fælde er at samle gælden og så begynde at bruge kortene igen. Så sidder du med både det nye lån og ny kortgæld, og du er værre stillet end før. Overvej at sætte kreditrammen ned eller lukke de kort, du ikke har brug for, når de er indfriet.
En anden fælde er at vælge lang løbetid for at få ydelsen ned, uden at regne på de samlede omkostninger. Vælg den korteste løbetid, du kan klare på månedsbudgettet. Og læs lånedokumentet - dit gældsbrev - grundigt, så du kender ÅOP, gebyrer og reglerne for at indfri før tid.
Er gælden så stor, at et samlelån ikke løser noget, fordi du reelt ikke kan betale den tilbage, er et nyt lån ikke vejen. Så bør du søge rådgivning, eventuelt kontakte dine kreditorer om en afdragsordning, eller undersøge gældssanering via skifteretten. Gældssanering er en mulighed for folk med varigt håbløs gæld, og her hjælper det ikke at stable endnu et lån oven på.
Kom godt fra start
Det svære er sjældent selve lånet, men at få et retvisende overblik og finde et lån med lavere ÅOP end det, du allerede betaler. Indhent flere tilbud, før du beslutter dig, og sammenlign på ÅOP frem for på den månedlige ydelse alene. Med Sammenligner udfylder du én formular og modtager op til fem gratis, uforpligtende tilbud, så du kan se dem side om side og vælge det, der reelt gør din gæld billigere.
Fortsæt læsningen
LånMedansøger eller kautionist: forskellen på jer to
Skal I søge lånet sammen eller stille sikkerhed for det? Her er hvad de to roller reelt betyder for jeres økonomi.
Mads Bukholt
LånSådan får du en lavere rente ved at forhandle med banken
En kort snak med banken kan skære flere tusinde kroner af dine renteudgifter - hvis du ved, hvad du skal sige. Her er fremgangsmåden.
Mads Bukholt
LånLån til boligforbedring: kviklån, banklån eller friværdi?
Skal det nye badeværelse betales med kviklån, banklån eller friværdien i huset? Se hvad der reelt er billigst - og hvornår.
Mads BukholtLad selskaberne kæmpe om dig - og spar
Du udfylder én kort formular. Flere danske selskaber giver dig deres bedste tilbud, og du vælger selv det, der passer dig. Gratis og helt uforpligtende.