Tabt arbejdsevne: sådan dækker din pension dig

Forestil dig, at du fra den ene dag til den anden ikke kan passe dit arbejde. En sygdom, en ulykke, en nedslidt ryg. Lønnen forsvinder, men huslejen gør ikke. Det er præcis det, en dækning ved tabt arbejdsevne skal afbøde - og de fleste danskere har den allerede via deres pension uden helt at vide, hvor meget den er værd.

Hvad betyder tabt arbejdsevne?

Tabt arbejdsevne handler om, hvor meget du kan arbejde, ikke om hvor syg du er. Selskaberne måler det typisk i, hvor stor en del af din normale arbejdsindsats du har mistet. Kan du kun klare halvdelen af et fuldtidsjob, taler man om, at din arbejdsevne er nedsat med omkring 50 procent.

Grænsen for, hvornår en forsikring udbetaler, ligger som regel ved en nedsættelse på mindst 50 procent, men nogle ordninger sætter den ved to tredjedele. Det er en vigtig detalje at kende, for den afgør, om du overhovedet får penge, hvis uheldet er ude.

Sådan dækker pensionen dig

De fleste arbejdsmarkedspensioner indeholder en dækning ved tabt arbejdsevne. Den udbetaler typisk et månedligt beløb, indtil du kan arbejde igen, går på folkepension, eller ordningen ophører. Nogle ordninger dækker også dine pensionsindbetalinger, mens du er syg, så din opsparing ikke går i stå.

Størrelsen på udbetalingen afhænger af din ordning. Den ligger ofte et sted mellem 40 og 80 procent af din normale løn, og der er stor forskel fra selskab til selskab. Er du privat pensionskunde uden arbejdsgiverordning, skal du selv have tilvalgt dækningen - ellers står du alene med det offentlige som eneste sikkerhedsnet.

Der er nogle ting, du bør tjekke i din egen ordning:

• Hvor stor en del af lønnen får du udbetalt, hvis du mister arbejdsevnen?
• Ved hvilken grænse udbetaler den - 50 procent nedsat evne eller mere?
• Betaler ordningen dine pensionsindbetalinger videre, mens du er syg?
• Hvornår starter udbetalingen, og hvor længe varer den?

Det offentlige alene rækker sjældent

Bliver din arbejdsevne varigt nedsat, kan du søge om førtidspension eller fleksjob. Men det offentlige system er stramt, og satserne er lave i forhold til en almindelig løn. Sygedagpenge løber typisk kun i en begrænset periode, og de er langt fra din fulde indtægt.

Netop derfor er den private eller arbejdsgiverbetalte dækning så afgørende. Den lukker hullet mellem det, det offentlige giver, og det, du reelt skal bruge for at få hverdagen til at hænge sammen. For en familie med fast udgiftsniveau kan forskellen være flere tusinde kroner om måneden.

Er din dækning høj nok?

Mange opdager først, hvor lav deres dækning er, den dag de får brug for den. En god tommelfingerregel er at kigge på, om udbetalingen dækker mindst dine faste udgifter: bolig, forsikringer, mad, transport. Ligger dækningen under det, bør du overveje at hæve den.

Du kan justere dækningen ved tabt arbejdsevne uafhængigt af resten af din pension. Har du fået børn, købt hus eller skiftet job, er det oplagt at gennemgå den. Livet ændrer sig, og en dækning, der passede for ti år siden, passer sjældent i dag.

Vær også opmærksom på helbredsoplysninger. Vil du opjustere din dækning, kan selskabet bede om oplysninger om dit helbred, og eksisterende sygdomme kan give forbehold. Det er en grund til at handle, mens du er rask, frem for at vente.

Sådan kommer du videre

Start med at finde din pensionsoversigt frem, enten hos dit selskab eller på PensionsInfo, hvor alle dine ordninger er samlet ét sted. Kig efter posten om tabt arbejdsevne, og hold beløbet op mod din reelle indkomst og dine udgifter.

Er du i tvivl om, hvorvidt din dækning er god nok, kan det betale sig at få flere selskaber til at regne på det. Priserne og betingelserne varierer, og et enkelt tilbud siger ikke meget alene. Ved at sammenligne får du et klart billede af, hvad en ordentlig dækning koster - og hvad du får for pengene, den dag du får allermest brug for den.

Sammenlign pension