Sådan tjekker du dit pensionsafkast

De fleste af os åbner aldrig pensionsopgørelsen. Den lander i e-Boks, vi noterer os et tal og lukker den igen. Men afkastet på din pension er noget af det, der har allerstørst betydning for, hvad du får udbetalt om 20 eller 30 år. Her er, hvordan du tjekker det - og hvordan du finder ud af, om det er godt nok.

Sådan finder du tallet

Start på pensionsinfo.dk. Log ind med MitID, og du får en samlet oversigt over alle dine pensioner - både arbejdsgiverpensioner, privat opsparing og ATP. Det er det bedste sted at få det fulde billede, fordi mange har opsparing flere steder uden helt at være klar over det.

Vil du grave dybere i én bestemt ordning, logger du ind hos selve selskabet. Der finder du typisk et årligt afkast i procent, ofte for både det seneste år og de sidste fem år. Kig efter tallet, der hedder afkast efter omkostninger. Det er det eneste, der reelt tæller, for det er de penge, der faktisk er tilbage til dig.

Forstå hvad tallet dækker over

Et afkast på 8 procent i ét år lyder flot, men et enkelt år siger ikke ret meget. Pension er en lang rejse, og markederne svinger. Nogle år giver plus, andre giver minus. Det interessante er det gennemsnitlige afkast over flere år - gerne fem eller ti.

Du skal også vide, hvor meget risiko dit afkast er skabt med. En pension med mange aktier svinger mere, men giver typisk et højere afkast over tid. Er du tæt på pension, er en del af opsparingen ofte flyttet over i mere stabile obligationer, og så vil afkastet naturligt være lavere. Sammenlign derfor æbler med æbler: en aktietung ordning skal måles mod andre aktietunge ordninger.

Er afkastet godt nok?

Der findes ikke ét facittal, men et par pejlemærker hjælper. Over en lang periode har brede aktiemarkeder historisk givet i omegnen af 6-8 procent om året før inflation, mens en blandet portefølje ligger lavere. Det siger intet om fremtiden, men det giver en fornemmelse af, hvad der er realistisk.

Når du vurderer din egen ordning, så kig på disse ting:

• Afkast over fem år sammenlignet med tilsvarende ordninger i andre selskaber.
• Risikoprofilen - passer aktieandelen til din alder og din tålmodighed med udsving?
• De samlede omkostninger, altså ÅOP eller de årlige omkostninger i kroner.
• Om du er i den rette risikotrappe, hvis dit selskab automatisk nedtrapper risikoen med alderen.

Glem ikke omkostningerne

Et afkast på 7 procent, hvor selskabet trækker 1,5 procent i gebyrer, er reelt et afkast på 5,5 procent til dig. Over 30 år er den forskel enorm på grund af renters rente. Derfor er omkostningerne mindst lige så vigtige som selve afkastet.

Kig efter ÅOP - årlige omkostninger i procent - eller det tal, selskaberne kalder de samlede årlige omkostninger. Ligger det højt uden at afkastet følger med, er der grund til at kigge sig om. To ordninger med samme bruttoafkast kan ende vidt forskelligt, alene fordi den ene er dyrere at have.

Hvad gør du med det, du finder?

Hvis dit afkast efter omkostninger halter bagefter sammenlignelige ordninger år efter år, er det værd at handle på. Nogle gange handler det bare om at vælge en anden risikoprofil hos dit nuværende selskab. Andre gange kan et skift til en billigere ordning betyde flere tusind kroner ekstra om året i pension.

Ring til dit pensionsselskab og bed dem forklare tallene, hvis noget er uklart. Vil du sammenligne på tværs, kan du udfylde én formular hos os og få op til fem gratis og uforpligtende tilbud, så du kan se sort på hvidt, om der er en bedre løsning for dig. Det tager få minutter - og det kan være den vigtigste time, du bruger på din pension i år.

Sammenlign pension