Læs de vigtigste tal i policen på 5 minutter

De fleste gemmer policen væk, så snart forsikringen er tegnet. Men der er fem tal, der reelt bestemmer, hvad du får udbetalt, hvis noget går galt. Du behøver ikke læse hele dokumentet. Slå op på siden med dæknings- og summeroversigten, og kig efter dem her.

Forsikringssummen: loftet for din udbetaling

Det første tal er forsikringssummen. På en ulykkesforsikring står den typisk som beløbet ved 100 procent varigt mén, altså det maksimale, du kan få udbetalt ved den mest alvorlige skade. Er summen sat til for eksempel 500.000 kr., er det den, alle andre udbetalinger regnes ud fra.

Her er pointen, mange overser: udbetalingen følger næsten aldrig summen fuldt ud. Får du en méngrad på 10 procent, får du 10 procent af summen, ikke hele beløbet. Så en høj sum lyder betryggende, men den siger kun noget om det absolutte loft. Tjek også, om der er én sum for varigt mén og en anden for dødsfald. De to er sjældent ens.

Méngraden og den nederste grænse

Méngrad er det, der afgør, hvor stor en del af summen du får. Den fastsættes efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel, som er den samme, alle danske selskaber bruger. Et fingerled tæller lavt, tab af en hånd tæller højt.

Det tal, du skal finde i policen, hedder ofte méngrænsen eller minimumsméngraden for udbetaling. Mange policer udbetaler først fra 5 procent mén. Nogle sætter grænsen ved 8 eller endda 15 procent. Ligger din skade under grænsen, får du ingenting, uanset hvor irriterende den er i hverdagen. Jo lavere grænse, jo mere dækker forsikringen i praksis. Det er et af de tal, der adskiller en billig police fra en god.

Selvrisikoen: det du selv lægger ud

På en sundhedsforsikring er selvrisikoen det beløb, du selv betaler, før forsikringen dækker. Den kan stå som et fast kronebeløb per skade eller per år. En police med lav præmie har tit en høj selvrisiko, og omvendt.

Regn kort efter, hvad det betyder for dig. Skal du til fysioterapeut nogle gange om året, æder en selvrisiko på 1.000 kr. hurtigt hele fordelen ved forsikringen. Har du derimod kun tegnet den for det store, sjældne indgreb, gør en høj selvrisiko mindre. Tallet giver først mening, når du holder det op mod, hvad du faktisk regner med at bruge forsikringen til.

Hvad tallene ikke fortæller: karens og undtagelser

To ting står sjældent som pæne tal, men de afgør alligevel, om pengene kommer frem. Det første er karensperioden, altså den tid, der skal gå, før forsikringen dækker. På en sundhedsforsikring er der ofte tre måneders karens på behandlinger, længere på nogle områder. Det andet er undtagelserne, som typisk fylder et helt afsnit længere nede.

Løb hurtigt disse fire punkter igennem, når du kigger på en ny police:

• Eksisterende lidelser: dækker forsikringen noget, du allerede har haft, eller er det undtaget?
• Karens: hvor lang tid går der, før du kan bruge dækningen?
• Aldersgrænse: hvornår ophører forsikringen, og falder summen med alderen?
• Fritids- eller heltidsdækning: på ulykkesforsikringen, gælder den kun fritid, eller også arbejdstid?

Er du dækket i fritiden men ikke på jobbet, kan en skade på arbejdet ende med at ligge et helt andet sted, nemlig arbejdsskadeforsikringen. Det er godt at vide på forhånd, ikke bagefter.

Sådan bruger du de fem minutter

Find summeroversigten. Notér forsikringssum, méngrænse og selvrisiko. Bladr videre til karens og undtagelser. Nu ved du, hvad policen faktisk lover, og hvad den ikke gør. To policer med næsten samme pris kan skjule stor forskel i lige præcis de tal.

Vil du sammenligne, er det de samme tal, du skal stille op mod hinanden hos flere selskaber. Udfyld én formular hos os, så får du op til fem gratis og uforpligtende tilbud, og du kan lægge dem side om side med de fem tal i hånden i stedet for at gætte.

Sammenlign sundheds- og ulykkesforsikring