Bredbånd til to på hjemmekontor: undgå flaskehalsen

To voksne, to bærbare, to videomøder klokken ti om formiddagen. Det er dér, mange hjemmekontorer opdager, at forbindelsen ikke holder. Billedet fryser, stemmen hakker, og skylagringen synkroniserer i sneglefart. Problemet er sjældent, at hastigheden er for lav på papiret. Det er som regel noget andet, der klemmer.

Det er ofte upload, ikke download

Når man køber bredbånd, kigger de fleste på downloadhastigheden - det store tal i reklamen. Men på et hjemmekontor er det upload, der bærer læsset. Videomøder, deling af skærm, backup til skyen og store filer, I sender afsted, trækker alle på upload. Og på mange forbindelser er upload markant lavere end download.

Kører I to samtidige Teams- eller Zoom-møder, skal begge streame jeres eget kamerabillede opad hele tiden. Er uploaden lav, er det typisk her, det knækker: den ene bliver pixeleret, mens den anden fungerer fint. Fiber er den eneste teknologi, hvor upload som regel er lige så høj som download. På kabel og DSL er upload ofte en brøkdel - måske en tiendedel eller mindre. Det er værd at tjekke, før I ser jer blinde på et højt downloadtal.

Hvor meget hastighed skal I egentlig have

Man behøver ikke den dyreste pakke, fordi man er to. Et videomøde i god kvalitet bruger typisk et sted mellem 2 og 4 Mbit/s hver vej. To møder samtidig lander altså i omegnen af 8 Mbit/s upload, og så skal der være luft til baggrundsting: mail, opdateringer, en podcast i køkkenet, telefonen der synkroniserer.

En brugbar tommelfingerregel for to fuldtids-hjemmearbejdende:

• Download: 100-300 Mbit/s er rigeligt til to. Højere tal føles hurtigt mest på papiret.
• Upload: mindst 30-50 Mbit/s, gerne symmetrisk. Det her er tallet, der afgør, om videomøderne holder.
• Stabilitet: en jævn forbindelse uden udsving slår en høj tophastighed, der svinger.

Bor I to, der begge har møder hele dagen, vejer symmetrisk fiber tungt. Bruger I nettet mere blandet - lidt møder, en del almindeligt arbejde - kan en god kabelforbindelse sagtens række.

Flaskehalsen sidder tit i jeres eget hjem

Selv en hurtig forbindelse kan føles langsom, hvis router og opsætning ikke følger med. Meget af den oplevede dårlige hastighed skyldes wi-fi, ikke selve abonnementet.

Nogle ting, der flytter mere, end folk regner med:

Sæt jer på kabel frem for wi-fi til det faste hjemmekontor. Et netværkskabel fra routeren til den bærbare fjerner en stor del af udfaldene under møder. Har den bærbare ikke netværksstik, koster en lille USB-adapter en halvtredser.

Står I langt fra routeren, eller er der tykke vægge imellem, hjælper et mesh-system eller en ekstra access point mere end en dyrere pakke. Og hvis I begge sidder på 2,4 GHz-båndet, som mange ældre enheder gør, bliver det trangt - skift til 5 GHz, hvor der er mere plads. Endelig: en router fra teleselskabet, der er fem-seks år gammel, er ofte selve flaskehalsen. En nyere model kan give et mærkbart løft uden at I skifter abonnement.

Fiber, kabel, DSL eller mobilt

Hvilken teknologi I kan få, afhænger af adressen. Lav et dækningstjek på jeres adresse hos et par udbydere, før I beslutter jer - det du kan få hos naboen, kan være anderledes hos jer.

Fiber er førstevalget til to på hjemmekontor: symmetrisk hastighed, lav forsinkelse og stabilt under belastning. Kan I få det, er det svært at slå. Kabel (coax) giver høj download og fin stabilitet, men uploaden er lavere - typisk fint til én, der arbejder hjemme, mere presset ved to samtidige møder. DSL over telefonledningen er langsommere og bør kun være en nødløsning, hvis intet andet er muligt.

Mobilt bredbånd (4G/5G) er blevet et reelt alternativ, især 5G på en fast adresse med god dækning. Det er hurtigt at komme i gang med, men hastigheden svinger med, hvor mange der bruger masten, og forsinkelsen er lidt højere. Til to krævende hjemmekontorer er det bedst som backup - eller hvis fiber og kabel simpelthen ikke findes hos jer.

Binding, opsigelse og det med prisen

Kig på bindingsperioden, før I skriver under. Mange abonnementer har seks måneders binding, og opsigelsesvarslet er typisk en måned oveni. Er I usikre på, om I bliver boende, eller om behovet ændrer sig, er kort eller ingen binding et gode.

Vær også opmærksom på, at introprisen ofte kun gælder de første seks til tolv måneder. Tjek, hvad det koster bagefter, og om oprettelse eller udstyr lægges oveni. Bor I i et område med en antenneforening, kan der være en fast leverandør - hør, hvad den løsning kan, før I antager, at I frit kan vælge.

Skal I sammenligne flere udbydere på jeres adresse uden at ringe rundt selv, kan I udfylde én formular hos Sammenligner og få op til fem gratis, uforpligtende tilbud tilbage. Så ser I hastighed, pris og binding side om side og kan vælge den forbindelse, der faktisk kan bære to hjemmekontorer.

Sammenlign bredbånd