Selvrisiko på erhvervsforsikring: hvor højt?

Selvrisikoen er det beløb, du selv betaler, hver gang du melder en skade. Jo højere du sætter den, jo lavere bliver præmien. Men den dag uheldet er ude, er det dig, der står med regningen op til grænsen. Spørgsmålet er ikke, om du vil have lav eller høj selvrisiko, men hvor meget risiko din virksomhed reelt kan bære uden at komme i klemme.

Hvad selvrisiko egentlig er

Meld en skade på 40.000 kr. med en selvrisiko på 10.000 kr., og forsikringen dækker 30.000 kr. Resten betaler du selv. Selvrisikoen er altså den del af hver skade, du har taget på dig som en del af aftalen med selskabet.

På erhvervsforsikringer optræder selvrisikoen typisk pr. skade, ikke pr. år. Har du to skader på et år, betaler du selvrisiko to gange. Det er værd at holde sig for øje, hvis du driver en virksomhed med mange små, hyppige uheld frem for få store.

Nogle policer har en fast selvrisiko i kroner, andre en procentsats af skadens størrelse, og på visse dækninger kombineres de. Læs den konkrete formulering, før du sammenligner to tilbud - to policer med samme præmie kan have vidt forskellige selvrisikovilkår.

Sådan hænger selvrisiko og præmie sammen

Selskabet belønner dig for at tage en større del af risikoen på egne skuldre. Sætter du selvrisikoen op, falder præmien, fordi selskabet slipper for at betale de mange små skader og for administrationen ved dem. Sætter du den ned mod nul, betaler du mere hvert år, men slipper for udgiften, når skaden sker.

Gevinsten ved en høj selvrisiko er størst, hvis du sjældent har skader. Så samler du år efter år en lavere præmie op, uden nogensinde at røre selvrisikoen. Har du derimod skader hvert eneste år, kan en høj selvrisiko hurtigt æde den præmiebesparelse op, du troede, du havde vundet.

Hvad du bør veje op mod hinanden

Der er ikke ét rigtigt tal. Det afhænger af din likviditet, dine skader og din branche. Kør disse punkter igennem, før du beslutter dig:

• Din likviditet. Kan du betale selvrisikoen fra egen kasse i morgen uden at det gør ondt? Kan du ikke det, er en høj selvrisiko farlig, uanset hvor lokkende præmien ser ud.
• Din skadehistorik. Har du haft få eller ingen skader de sidste år, taler det for at hæve selvrisikoen og tage præmiebesparelsen.
• Skadefrekvensen i din branche. Et værksted eller en byggevirksomhed rammes oftere end et rådgivningsfirma på et kontor.
• Skadens typiske størrelse. Hvis dine skader plejer at være små, betaler du reelt det meste selv, uanset hvad. Så er en lav præmie mere værd end en lav selvrisiko.
• Præmieforskellen. Bed selskabet regne på flere niveauer. Nogle gange er springet i præmie lille, andre gange stort - og det afgør, om det kan betale sig.

Sådan finder du det rigtige niveau

Start med at kigge på dine egne tal. Hvor mange skader har du meldt de seneste tre til fem år, og hvor store var de? Det billede fortæller mere end nogen tommelfingerregel. En virksomhed uden en eneste skade i fem år kan roligt sætte selvrisikoen højere end en, der melder noget hvert år.

Regn så på det. Hvis en høj selvrisiko sparer dig for eksempel et par tusinde kroner om året i præmie, men hæver dit tab pr. skade tilsvarende, skal du vurdere, hvor ofte du realistisk trækker på forsikringen. Sparer du mere på præmien over et par år, end en enkelt skade koster dig ekstra, giver det mening at hæve den.

En fornuftig grundregel er at vælge en selvrisiko, du kan tage af egen lomme uden at rykke i budgettet, og lade forsikringen tage de store, sjældne skader, der virkelig kan vælte økonomien. Forsikringen skal beskytte dig mod det, du ikke selv kan bære - ikke mod hver eneste bagatel.

Undgå de klassiske fejl

Den dyreste fejl er at jagte den lave præmie og sætte selvrisikoen så højt, at du reelt aldrig kan bruge forsikringen på små og mellemstore skader. Så betaler du for en tryghed, du i praksis ikke har.

Den anden fejl er at stirre sig blind på selvrisikoen alene. En police med lav selvrisiko, men snævre dækninger og lave forsikringssummer, er ikke nødvendigvis en god handel. Se på helheden: hvad er dækket, hvor højt er der dækning, og hvad koster det, hvis skaden sker.

Vil du have et konkret grundlag at beslutte ud fra, kan du udfylde én formular hos Sammenligner og få op til fem gratis, uforpligtende tilbud på erhvervsforsikring. Så ser du selv, hvordan selvrisikoen slår ud på præmien hos forskellige selskaber, og kan vælge det niveau, der passer til netop din virksomhed.

Sammenlign erhverv / SMV