Kort eller lang løbetid - hvad koster mindst?

Vælger du en lang løbetid, får du en lav månedlig ydelse - men du betaler renter i mange flere år. Vælger du en kort løbetid, gør det ondt hver måned, til gengæld slipper du billigere i sidste ende. Det er hele balancen i en nøddeskal, og svaret afhænger af din økonomi, ikke af en fast regel.

Hvorfor løbetiden betyder så meget

Når du optager et forbrugslån, betaler du to ting tilbage: selve beløbet du lånte, og en rente oveni. Renten beregnes af det, du skylder lige nu. Jo længere tid du er om at afdrage, jo længere tid slæber du rundt på en stor restgæld - og jo mere rente løber der på.

Et eksempel gør det tydeligt. Låner du 50.000 kr., vil en kort løbetid på to-tre år typisk betyde en høj ydelse, men de samlede renteomkostninger holdes nede. Strækker du samme lån over otte-ti år, falder den månedlige ydelse mærkbart, mens de samlede renter kan blive flere gange højere. Med en høj rente, som mange forbrugslån har, kan forskellen løbe op i tusindvis af kroner.

Kig på ÅOP, ikke kun renten

Renten alene siger ikke nok. ÅOP - årlige omkostninger i procent - samler renter og alle gebyrer i ét tal, og det er dét, du skal sammenligne på tværs af tilbud. To lån kan have samme rente, men vidt forskellig ÅOP, fordi det ene har store etableringsgebyrer.

Her spiller løbetiden også ind. Nogle gebyrer betaler du én gang uanset løbetid, mens andre omkostninger vokser med tiden. Et lille etableringsgebyr fylder mere i ÅOP på et kort lån, men den lange løbetid koster dig alligevel mest i faktiske kroner. Derfor er det klogt at kigge på begge dele: ÅOP for at sammenligne, og de samlede omkostninger i kroner for at se, hvad du reelt ender med at betale.

Hvornår giver kort løbetid bedst mening

Kort løbetid passer, hvis din økonomi kan bære den højere ydelse uden at det vælter budgettet. Det gælder typisk, hvis:

• Du har fast, stabil indkomst og lidt luft i månedsbudgettet.
• Du vil betale mindst muligt i renter samlet set.
• Lånet dækker noget, der ikke holder i mange år - så gælden ikke overlever købet.
• Du forventer, at din rådighed er den samme fremover, ikke pressere de næste par år.

Fordelen er enkel: du er hurtigere fri af gælden, og du betaler mindre for at have lånt pengene. Ulempen er, at ydelsen kan blive stram, og at der er mindre plads, hvis der pludselig kommer en uforudset regning.

Hvornår lang løbetid kan forsvares

Lang løbetid handler om overskuelighed i hverdagen. Skal ydelsen passe ind i et budget, der i forvejen er stramt, kan en lavere månedlig betaling være det, der gør lånet realistisk overhovedet. Det giver også en buffer, hvis din indkomst svinger.

Bagsiden er prisen. Du betaler renter i længere tid, og et lån, du kunne have været fri af på tre år, hænger måske ved i otte. Vælger du langt af hensyn til ydelsen, så tjek altid, om du må indbetale ekstra undervejs uden gebyr. Kan du det, får du det bedste fra begge verdener: en lav fast ydelse som sikkerhed, og muligheden for at afdrage hurtigere de måneder, hvor der er råd.

Sådan finder du din egen balance

Start med at regne baglæns. Hvor meget kan du reelt undvære hver måned, uden at det bliver til overtræk? Det tal sætter loftet for din ydelse. Herfra kan du se, hvor kort en løbetid din økonomi kan klare - og så vælge den korteste, du kan overkomme, i stedet for den længste, du kan få.

Husk også, at renten på et forbrugslån hænger sammen med din kreditvurdering. Banken kigger på indkomst, faste udgifter og betalingshistorik, og en registrering i RKI gør det svært at få lån overhovedet. Har du et sundt økonomisk billede, får du typisk en lavere rente - og så bliver forskellen mellem kort og lang løbetid mindre dramatisk.

Uanset hvad, betaler det sig at sammenligne, før du skriver under. Renter og gebyrer varierer meget fra långiver til långiver, og det samme lån kan koste tusindvis af kroner mere det ene sted end det andet. Med én formular hos Sammenligner får du op til fem gratis og uforpligtende tilbud, så du kan stille dem op ved siden af hinanden og se, hvilken kombination af rente og løbetid der koster dig mindst i sidste ende.

Sammenlign lån

Var artiklen nyttig?

Eksperten bag artiklen

Mads BukholtEjer og ansvarshavende redaktør

LinkedInmads@sammenligner.dk+45 81 98 59 57

Mads Bukholt stiftede Sammenligner.dk og står bag den redaktionelle linje: metoden, kilderne og de priser vi selv måler hos selskaberne. Han har mere end 15 års erfaring med prissammenligning og forbrugerøkonomi og bliver citeret i danske medier om forsikrings- og forbrugerpriser.

• 391artikler skrevet
• 15+års erfaring
• 8medieomtaler
• 12fagområder

Citeret iFDMEkstra BladetBerlingske

Se alle 391 artikler af MadsSådan arbejder vi med tal

Kommentarer og spørgsmål om lån

Skriv direkte her på siden. Mads læser med og svarer på spørgsmål til tallene, og svaret bliver stående, så andre kan læse det.

Ingen kommentarer endnu. Skriv den første.

Navn

Lad dette felt stå tomt

Din kommentar

Dit navn og din kommentar bliver offentlige. Vi giver ikke individuel rådgivning om din egen økonomi, og kommentarer med links bliver ikke lagt op. Se privatlivspolitik og betingelser.

Skriv kommentar