Sådan undgår du modregning i folkepensionen

Folkepensionens grundbeløb får de fleste uanset hvad. Men pensionstillægget - den del, der ofte betyder mest for økonomien - bliver mindre, jo mere du selv tjener ved siden af. Det kaldes modregning, og det overrasker mange, første gang selvangivelsen kommer retur med et lavere tillæg end ventet. Det gode er, at du faktisk kan påvirke det.

Hvad der egentlig bliver modregnet

Grundbeløbet modregnes kun, hvis du har store arbejdsindtægter, og der er et pænt fribeløb, før det overhovedet begynder at bide. For de fleste pensionister er det derfor pensionstillægget og de forskellige tilskud, der er i spil.

Pensionstillægget beregnes ud fra din samlede indtægt ved siden af folkepensionen. Er du gift eller samlevende, tæller din ægtefælles eller samlevers indtægt også med. Det er værd at holde fast i, for et hop i partnerens indtægt kan sænke dit tillæg, uden du selv har ændret noget.

Det, der typisk tæller med i beregningen:

• Udbetalinger fra ratepension og livrente
• Renter, aktieudbytte og anden kapitalindkomst
• Lønindkomst og overskud fra egen virksomhed
• ATP og eventuel tjenestemandspension

Bemærk, at udbetalinger fra en aldersopsparing ikke tæller med i indtægtsgrundlaget. Det er netop den forskel, der gør aldersopsparing til et af de mest brugbare værktøjer, når man vil undgå modregning.

Brug aldersopsparingen bevidst

Fordi udbetalinger fra aldersopsparing holdes uden for indtægtsopgørelsen, kan de give dig et rådighedsbeløb, der ikke rører ved pensionstillægget. Har du både en ratepension og en aldersopsparing, kan det ofte betale sig at leve af aldersopsparingen først i de år, hvor et lavt indtægtsgrundlag beskytter tillægget.

Er du endnu ikke gået på pension, kan du overveje at prioritere indbetaling til aldersopsparing frem for ratepension i årene op til pensionsalderen. Reglerne for, hvor meget du må indbetale, afhænger af din alder, og loftet er højere tæt på folkepensionsalderen. Tjek de aktuelle satser hos Skattestyrelsen, før du lægger dig fast, for beløbene reguleres løbende.

Styr rækkefølgen på dine udbetalinger

En stor ratepensionsudbetaling i ét enkelt år kan skubbe indtægtsgrundlaget så højt op, at tillægget forsvinder næsten helt det år. Ofte er det klogere at strække udbetalingen over flere år, så indtægten holdes lavere hvert enkelt år.

Det samme gælder frihed og timing i din arbejdsindtægt. Vælger du at arbejde lidt ved siden af pensionen, kan det påvirke tillægget, men der findes et særligt bundfradrag for arbejdsindkomst, som betyder, at en del af lønnen ikke tæller med. Vil du prøve kræfter med et deltidsjob, så regn på, hvor grænsen ligger, i stedet for at antage, at al indtægt straffes lige hårdt.

Hold øje med opsparing og formue

Selve formuen påvirker som udgangspunkt ikke folkepensionen. Det gør derimod afkastet af den. Har du en stor kontantbeholdning eller et værdipapirdepot, er det renter og udbytter, der løber ind i kapitalindkomsten og dermed kan trække tillægget ned.

For nogle giver det mening at kigge på, hvordan opsparingen er placeret. En aktiesparekonto beskattes for sig og påvirker ikke indtægtsgrundlaget på samme måde som frie midler i et almindeligt depot. Her er der ingen universel opskrift - det afhænger af dine tal - men det er værd at få en rådgiver til at regne det igennem, hvis du sidder på en større fri formue.

Få overblik, før du beslutter

Modregning handler i bund og grund om timing og placering af din indtægt. De vigtigste greb er at bruge aldersopsparingen, undgå at samle store udbetalinger i ét år og være opmærksom på, hvordan afkastet af din opsparing tæller med.

Fordi satser og fribeløb ændrer sig fra år til år, bør du bruge Borger.dk og Skattestyrelsens beregnere til de konkrete tal - eller hente flere uforpligtende tilbud fra pensionsrådgivere, så du kan sammenligne, hvem der bedst hjælper dig med at lægge en plan, der passer til netop din situation.

Sammenlign pension