Privat eller offentlig behandling: hvornår kan det betale sig?

Du har fået en henvisning, og så kommer ventetiden. Nogle gange er den et par uger, andre gange flere måneder. Spørgsmålet melder sig hurtigt: skal du vente på det offentlige, eller er det pengene værd at gå privat og komme hurtigere til? Svaret afhænger af, hvad du fejler, hvor travlt du har, og hvad du har af muligheder for at få regningen dækket.

Hvad koster ventetiden dig i praksis

Det offentlige sundhedsvæsen er gratis ved brug, og for de fleste alvorlige og akutte tilstande er det svært at slå. Kræft, hjerteproblemer og andet, der haster, bliver behandlet hurtigt, uanset hvad du selv betaler. Her giver det sjældent mening at gå privat.

Det er de planlagte, ikke-akutte forløb, hvor køen kan trække ud. En knæoperation, en skanning af en dårlig skulder, en udredning for noget diffust. Her kan ventetiden koste dig noget, der ikke står på regningen: sygedage, smerter, tabt arbejdsfortjeneste, en genoptræning der udskydes. Det er den regning, du skal holde op mod prisen på at gå privat.

Det udvidede frie sygehusvalg

Mange overser, at du allerede har en rettighed. Hvis det offentlige ikke kan tilbyde dig behandling inden for en fastsat frist - typisk omkring en måned for de fleste operationer - får du ret til at vælge et privathospital, som regionen betaler for. Det kaldes det udvidede frie sygehusvalg.

Fristen gælder ikke alt, og den kan blive suspenderet i perioder med stort pres. Men før du selv trækker kortet frem, så tjek om du overhovedet har ventet længe nok til, at retten træder i kraft. Ring til den afdeling, du er henvist til, og spørg direkte til din frist. I mange tilfælde kan du komme privat uden selv at betale en krone.

Hvornår det kan betale sig at betale selv

Vælger du at gå privat af egen lomme, taler vi typisk om betydelige beløb. En operation kan løbe op i flere tusinde til titusinder af kroner alt efter indgrebet, en skanning ligger lavere, og en speciallægekonsultation koster et par tusinde. De præcise priser varierer meget fra klinik til klinik, så bed altid om et konkret tilbud, inden du siger ja.

Det kan give mening at betale selv, hvis:

• Du er selvstændig eller på timeløn, og hver sygedag koster dig direkte på bundlinjen.
• Du har smerter eller nedsat funktion, der påvirker hverdagen mærkbart, mens du venter.
• Den offentlige ventetid er lang, og du ikke er dækket af det udvidede frie sygehusvalg for netop dit indgreb.
• Du vil have en second opinion hurtigt, før du beslutter dig for et større forløb.

Omvendt: er tilstanden ufarlig, ventetiden kort, og du ikke er generet i dagligdagen, er der sjældent en god grund til at bruge pengene. Det offentlige leverer samme faglige kvalitet.

Sundhedsforsikringen som mellemvej

De færreste har lyst til at lægge titusinder på bordet, når behovet opstår. Derfor har mange en sundhedsforsikring - enten gennem arbejdet eller privat tegnet. Den dækker typisk hurtig adgang til privathospital, speciallæge, fysioterapi, psykolog og udredning, så du slipper for både køen og regningen.

Tjek hvad du allerede har, før du tegner noget nyt. Rigtig mange danskere har en ordning via arbejdsgiveren uden helt at vide, hvad den dækker. Er du ikke dækket, eller vil du supplere, er det værd at se på egenbetaling, ventetid før dækning, og hvilke behandlinger der er med. En billig police kan have store huller, og en dyr er ikke altid pengene værd.

Priserne på en privat sundhedsforsikring afhænger af din alder, dit helbred og dækningens omfang, og de svinger en del mellem selskaberne. Derfor giver det god mening at få flere tilbud på samme dækning frem for at tegne det første, du støder på. Så ser du sort på hvidt, hvad du betaler for at kunne springe køen over den dag, du får brug for det.

Sammenlign sundheds- og ulykkesforsikring