Samlelån: Kan det betale sig for dig?

Et samlelån lyder besnærende: én ydelse i stedet for fem, en lavere rente og pludselig luft i budgettet. Men om det rent faktisk kan betale sig for dig, afhænger af nogle konkrete tal, som du selv kan regne på. Her får du fremgangsmåden.
Hvad et samlelån egentlig gør
Et samlelån er ikke andet end et nyt lån, som du bruger til at indfri dine eksisterende gældsposter - typisk kviklån, kreditkortgæld, forbrugslån og udestående på afbetalingsordninger. I stedet for at betale til fire-fem forskellige kreditorer betaler du til én. Fordelen er ikke automatisk, at du sparer penge. Fordelen opstår kun, hvis den samlede omkostning på det nye lån er lavere end summen af det, du betaler i dag.
Det lyder banalt, men det er lige præcis her, mange snubler. Et samlelån med en lavere månedlig ydelse kan sagtens ende med at koste dig mere i alt, hvis løbetiden bliver længere. Du mærker lettelsen med det samme i budgettet, men betaler for den over flere år.
Kig på ÅOP, ikke bare renten
Renten fortæller kun en del af historien. Det tal, du skal sammenligne på, er ÅOP - de årlige omkostninger i procent. ÅOP samler rente, stiftelsesgebyr, administrationsgebyrer og andre løbende omkostninger i ét tal, så to lån bliver reelt sammenlignelige. Et lån med 6 procent i rente og et fedt oprettelsesgebyr kan have højere ÅOP end et lån med 8 procent og ingen gebyrer.
Bank- og realkreditlån har som regel markant lavere ÅOP end kviklån og kreditkort. På kviklån gælder der desuden et loft: ÅOP må ikke overstige 35 procent, og de samlede kreditomkostninger må ikke overstige 100 procent af det lånte beløb. Det siger noget om, hvor dyr den gæld, du sidder med i dag, kan være - og hvor meget der er at hente ved at samle den.
Sådan regner du på det selv
Du behøver ikke et regneark for at få et brugbart svar. Gør sådan her:
- Læg de nuværende omkostninger sammen. Find den samlede tilbagebetaling på hver gældspost - altså restgæld plus alle renter og gebyrer, indtil den er betalt ud.
- Find det nye låns samlede tilbagebetaling. Det tal skal långiveren oplyse i kreditaftalen, uanset hvad løbetiden er.
- Træk det ene fra det andet. Er det nye lån billigere i alt, kan det betale sig. Er det dyrere, flytter du bare gælden rundt.
- Tjek for indfrielsesgebyrer. Nogle af dine nuværende lån kan koste noget at indfri før tid. Læg det oveni.
Sammenlign altså den samlede pris, ikke den månedlige ydelse. To lån med samme rente kan koste vidt forskelligt, hvis det ene løber over tre år og det andet over syv.
Hvad afgør, om du overhovedet kan få det
Et samlelån kræver en kreditvurdering. Långiver ser på din indkomst, dine faste udgifter og din eksisterende gæld for at vurdere, om du kan betale lånet tilbage. Er du registreret i RKI eller Debitor Registret, bliver det svært at få et samlelån på fornuftige vilkår hos de fleste seriøse udbydere - og det er sjældent en god idé at tage det dyreste ja for enhver pris.
Har du friværdi i en bolig, står du langt stærkere. Et tillægslån i realkredit eller et boliglån med sikkerhed i huset har typisk en meget lavere rente end usikret forbrugsgæld. Til gengæld stiller du din bolig som sikkerhed, og det skal du være bevidst om.
Når det ikke er et samlelån, du har brug for
Hvis gælden er vokset dig over hovedet, og du reelt ikke kan betale den tilbage inden for en overskuelig årrække, er et nyt lån ikke løsningen. Så bør du undersøge gældssanering gennem skifteretten, hvor en del af gælden under visse betingelser kan blive nedsat eller helt eftergivet. Det er en anden vej end at låne sig ud af problemet, og for nogle er det den rigtige.
Et samlelån giver mest mening, når du har en dyr, men håndterbar gæld, en stabil økonomi og disciplin til ikke at fylde de nu tomme kreditkort op igen. Det sidste er faldgruben: samler du din gæld og fortsætter forbruget, sidder du snart med både samlelånet og ny gæld.
Sådan får du et reelt sammenligningsgrundlag
Vilkårene svinger meget fra udbyder til udbyder, og din ÅOP afhænger af din personlige økonomi - så listepriser siger sjældent noget om, hvad netop du bliver tilbudt. Den eneste måde at vide det på er at få konkrete tilbud på din egen situation.
Med Sammenligner udfylder du én formular og modtager op til fem gratis, uforpligtende tilbud på et samlelån. Så kan du lægge dem ved siden af hinanden, sammenligne ÅOP og samlet tilbagebetaling, og se sort på hvidt, om det kan betale sig. Du binder dig ikke til noget ved at indhente tilbuddene - du får bare tallene, du skal bruge for at træffe et oplyst valg.
Samlelån-beregner
Saml dyre lån og kreditter i ét - se din nye månedlige ydelse og hvad du kan spare.
*Illustrativ beregning - ikke rådgivning. Faktiske tal afhænger af dine konkrete vilkår og aftaler.
Få konkrete tilbudFortsæt læsningen
LånKort eller lang løbetid - hvad koster mindst?
Lang løbetid giver lav ydelse, men koster tit tusinder ekstra i renter. Se hvornår kort løbetid betaler sig - og hvornår det modsatte gælder.
Mads Bukholt
LånSådan lægger du et budget, før du optager lån
Et budget viser dig, hvor stort et lån du reelt kan bære - før du siger ja til noget. Her er fremgangsmåden.
Mads Bukholt
LånFast eller variabel rente på forbrugslån - hvad er bedst?
Fast rente giver ro i maven, variabel kan blive billigere - se hvornår du bør vælge hvad på dit forbrugslån.
Mads BukholtLad selskaberne kæmpe om dig - og spar
Du udfylder én kort formular. Flere danske selskaber giver dig deres bedste tilbud, og du vælger selv det, der passer dig. Gratis og helt uforpligtende.