5 fejl folk begår, når de sparer op til pension

De færreste tænker over deres pension, før de rammer 50. Og det er lige præcis der, problemet begynder. Når du sparer op over 30-40 år, får selv små fejl lov til at vokse sig store. Her er de fem, jeg oftest ser gå igen - og hvad du kan gøre ved dem.

Du sparer for lidt op - og starter for sent

Det klassiske råd lyder på en samlet pensionsindbetaling omkring 15-18 procent af din løn, når du tæller både din egen andel og arbejdsgiverens med. Mange ligger et pænt stykke under det uden at vide det, især hvis de har haft job uden en ordentlig arbejdsgiverordning.

Tidspunktet betyder mindst lige så meget som beløbet. En hundredlap, du lægger til side som 30-årig, har flere årtier til at forrente sig. Den samme hundredlap som 55-årig når stort set ikke at vokse, før du skal bruge den. Venter du med at komme i gang, skal du spare langt mere op hver måned for at ende samme sted.

Du lader pengene stå kontant

Nogle tror, at pensionsopsparing passer sig selv, bare pengene er sat ind. Men står de i en ren indlånsordning eller en meget forsigtig profil, mens du er ung, går du glip af den vækst, aktier historisk har givet over lange perioder.

Risiko er ikke det samme, når du er 35, som når du er 63. Med mange år til pension kan du bære udsvingene på markedet, fordi tid udjævner dem. Tjek hvilken risikoprofil din opsparing ligger i. Er den sat konservativt, selvom du har 25 år tilbage, er der grund til at kigge nærmere på det.

Du overser gebyrerne

Gebyrer lyder kedeligt, men de er en af de få ting, du selv kan styre. Forskellen mellem en billig og en dyr ordning kan lyde beskeden på papiret - en brøkdel af en procent om året. Over et helt arbejdsliv bliver den forskel til et meget håndgribeligt beløb, fordi den æder af din opsparing hvert eneste år.

Se efter disse tal, når du sammenligner:

• ÅOP eller de årlige omkostninger i procent - det samlede tal at holde øje med
• Administrationsgebyr - det faste, du betaler uanset afkast
• Investeringsomkostninger - hvad selve forvaltningen koster
• Gebyr ved flytning - hvis du overvejer at samle dine ordninger ét sted

Du behøver ikke være ekspert. Bed dit pensionsselskab om de samlede årlige omkostninger og sammenlign med et par andre. Det er en samtale, der kan betale sig.

Du har glemt en gammel ordning

Har du skiftet job nogle gange, ligger der god chance for, at du har pensionsordninger spredt hos flere selskaber. Hver af dem kan have sit eget gebyr og sin egen forsikringsdel, du måske betaler dobbelt for. Nogle små ordninger bliver simpelthen glemt.

På pensionsinfo.dk kan du logge ind med MitID og se alle dine ordninger samlet - også dem, du havde glemt. Det tager få minutter og giver dig overblikket. Derfra kan du vurdere, om det giver mening at flytte de spredte ordninger sammen, så du slipper for at betale gebyr flere steder.

Du glemmer skatten og de sidste år

Pension handler ikke kun om at spare op. Det handler også om, hvordan du får pengene ud igen. En ratepension beskattes anderledes end en livrente, og hvordan du sammensætter det, har betydning for, hvor meget du reelt har til rådighed som pensionist.

Et konkret faldgrube er samspillet med de offentlige ydelser. Store udbetalinger i de forkerte år kan skære i din folkepension gennem modregning, så en del af det, du selv har sparet op, forsvinder igen. Det er ærgerligt at opdage for sent. Har du en større opsparing, kan det være pengene værd at få gennemgået sammensætningen med en rådgiver et par år, før du går på pension.

Du behøver ikke rette alle fem på én gang. Start med at trække dine tal frem på pensionsinfo.dk og se, hvor du står. Vil du sammenligne, hvad forskellige udbydere kan tilbyde, kan du udfylde én formular og få op til fem gratis og uforpligtende tilbud at holde op mod din nuværende ordning.

Sammenlign pension