Pension

Pensionsopsparing - kom godt i gang og få mere ud af den

Gør din mandag god - spar tusindvis af kroner på din pension

Sammenlign pension
Vælg & spar

Vælg din pension - spar tusindvis af kroner denne mandag

Vælg en udbyder herunder og gå direkte videre til dit tilbud. De 5 bedst vurderede udbydere lige nu.

  1. 1PFA PensionStørst på kommercielle firmapensioner0,45 %i pct.Se tilbud ↗
  2. 2Danica PensionBedst til bank- og firmapension0,52 %i pct.Se tilbud ↗
  3. 3VellivBedst til kundeejet firmapension0,59 %i pct.Se tilbud ↗
  4. 4AP PensionBedst til kundeejet livrente0,66 %i pct.Se tilbud ↗
  5. 5Nordea PensionBedst til bankintegreret pension0,74 %i pct.Se tilbud ↗

Priser og satser er vejledende eksempler - dit endelige tilbud beregnes ud fra din profil.

120+ datapunkter pr. område*14 selskaber i markedet*Opdateret juli 2026

Sparemåls-beregneren

Hvor meget skal du egentlig spare op - og hvad kræver det pr. måned?

Nødvendig opsparing ved pension*-
Det kræver ca. pr. måned fra i dag-

*Illustrativ beregning - ikke rådgivning. Faktiske tal afhænger af dine konkrete vilkår og aftaler.

Få konkrete tilbud

Lad selskaberne kæmpe om dig - og spar

Du udfylder én kort formular. Flere danske selskaber giver dig deres bedste tilbud, og du vælger selv det, der passer dig. Gratis og helt uforpligtende.

100 % gratis og uforpligtende Flere tilbud på ca. 2 minutter Danske selskaber
Sammenlign pension
Sammenlign selskaber

Sådan klarer selskaberne sig inden for pension

SelskabSammenligner-scoreÅOP fraBedst til
PFA Pension96af 1000,45 %i pct.Størst på kommercielle firmapensioner
Danica Pension95af 1000,52 %i pct.Bedst til bank- og firmapension
Velliv94af 1000,59 %i pct.Bedst til kundeejet firmapension
AP Pension93af 1000,66 %i pct.Bedst til kundeejet livrente
Nordea Pension92af 1000,74 %i pct.Bedst til bankintegreret pension
Skandia91af 1000,81 %i pct.Bedst til rådgivningsbaseret firmapension
Letpension90af 1000,88 %i pct.Bedst til pension via lokale banker
PensionDanmark89af 1000,95 %i pct.Bedst til overenskomstbaseret arbejdsmarkedspension

Sådan vurderer vi selskaberne

Vores Sammenligner-score er en redaktionel vurdering fra 0-100. Vi vægter pris og prisstabilitet, dækningens bredde og vilkår, kundeservice og skadebehandling samt gennemsigtighed. Scoren er vejledende - dit endelige tilbud og den rette dækning afhænger altid af din konkrete situation.

Hvor det er offentligt tilgængeligt, viser vi under hvert selskab også kundetilfredshed målt af EPSI Rating Danmark (uafhængig brancheanalyse). Tal, der ikke er offentligt tilgængelige for et selskab, vises ikke.

*Udbyderne er reelle. Sammenligner-score, priser og satser er vejledende eksempler til illustration - dit reelle tilbud beregnes individuelt ud fra din profil. Få dine konkrete tilbud.

De fleste ved, at de sparer op til pension. Færre ved, hvad de betaler for det, og hvor stor forskel gebyrer og valg af selskab gør, når pengene skal bruges om 20 eller 30 år.

De tre typer opsparing

Der findes tre grundformer: livrente, ratepension og aldersopsparing. Livrenten udbetales, så længe du lever, mens ratepensionen løber over en fast årrække. Aldersopsparingen udbetales som et engangsbeløb og giver ikke fradrag, men til gengæld modregnes den ikke i folkepensionen på samme måde. Mange har en kombination, ofte via arbejdsgiveren.

Gebyrer spiser af afkastet

To opsparinger med samme indbetaling kan ende vidt forskelligt, alt efter hvad de koster i drift. Et selskab, der tager en halv procent mere om året, lyder harmløst, men over et helt arbejdsliv bliver det til et mærkbart beløb. Derfor er det værd at kigge på både omkostningerne og den investeringsprofil, du reelt får.

Hvad består en pensionsopsparing egentlig af?

En pensionsopsparing er ikke ét fast produkt, men flere byggeklodser, du kan kombinere. De tre mest almindelige opsparingsformer har hver deres skatteregler og udbetalingsform, og det er ofte kombinationen, der afgør, hvor meget du reelt får udbetalt som pensionist.

OpsparingsformFradrag ved indbetalingUdbetalingPasser typisk til
RatepensionJa, med et årligt loftUdbetales i rater over en årrækkeDig, der vil have et fast beløb i de første pensionsår
LivrenteJa, ofte uden loftUdbetales livsvarigtDig, der vil være sikret, uanset hvor gammel du bliver
AldersopsparingNejSkattefri engangsudbetalingDig, der vil undgå modregning i offentlige ydelser

De præcise loft- og fradragsgrænser reguleres af staten og ændrer sig fra år til år, så tjek altid de aktuelle satser hos dit selskab. Reglerne er de samme uanset selskab - det er afkast, omkostninger og forsikringsdækninger, der adskiller tilbuddene fra hinanden.

Hvad påvirker prisen og dit endelige afkast?

Selve indbetalingen bestemmer du selv, men det, du betaler for at få pengene forvaltet, varierer meget fra selskab til selskab. De typiske omkostninger, du bør kigge efter, er:

  • Administrationsomkostninger - et fast årligt beløb eller en procentsats af din opsparing.
  • Investeringsomkostninger (ÅOP/ÅOK) - hvad det koster at få formuen investeret; dette trækker direkte i afkastet.
  • Risikoprofil - høj aktieandel giver typisk højere forventet afkast, men også større udsving undervejs.
  • Tilknyttede forsikringer - dækning ved tab af erhvervsevne eller ved død er ofte frivillige tilvalg, der koster ekstra, men kan være vigtige for din familie.

Fordi renters rente forstærker selv små forskelle over 20-30 år, kan et par tiendedele procent i omkostninger betyde en mærkbar forskel i den sidste ende. Netop derfor giver det mening at indhente flere tilbud og sammenligne dem på nettoafkast frem for på reklameoverskrifter.

Typiske fejl, du let kan undgå

Mange danskere lader deres pension passe sig selv - og det kan koste dyrt. De hyppigste faldgruber er:

  1. At blive i en gammel, dyr ordning uden at tjekke, om et andet selskab er billigere.
  2. At have flere spredte ordninger fra tidligere job, så du betaler gebyr flere steder og mister overblikket.
  3. At vælge en risikoprofil, der ikke passer til din alder - for lav risiko som ung kan koste afkast, for høj risiko tæt på pension kan give ærgerlige tab.
  4. At overse, om der er en forsikringsdel med i prisen, som du enten mangler eller betaler dobbelt for.

Bemærk, at det ikke er lovpligtigt at have en privat pensionsopsparing - mange har en arbejdsgiverordning, mens en privat opsparing er et frivilligt supplement. Om det kan betale sig for dig, afhænger af din indkomst, din alder og hvordan din pension i øvrigt ser ud.

Sådan finder du den rigtige ordning - trin for trin

Du behøver ikke være ekspert for at træffe et godt valg. Følg denne enkle fremgangsmåde:

  1. Få overblik over de pensionsordninger, du allerede har - både fra job og privat.
  2. Overvej, hvornår du gerne vil kunne bruge pengene, og om du vil sikres livsvarigt.
  3. Udfyld formularen og få gratis og uforpligtende tilbud fra danske selskaber.
  4. Sammenlign tilbuddene på nettoafkast, samlede omkostninger og de dækninger, der følger med.
  5. Vælg den løsning, der passer dig - helt uden binding, og kun hvis du synes, den er bedre end det, du har i dag.

Hele forløbet er gratis og uforpligtende, og du bestemmer selv, om du vil skifte. På den måde bruger du under to minutter på at få et solidt beslutningsgrundlag, der ellers kan være svært at skabe på egen hånd.

Sådan gør du - trin for trin

  1. 1Skab dig et samlet overblik: log ind på pensionsinfo.dk med MitID og se alle dine ordninger, indbetalinger og den forventede udbetaling ét sted.
  2. 2Find ÅOP og afkast på hver ordning i din pensionsoversigt, så du ved, hvad du reelt betaler, og hvad pengene er vokset med.
  3. 3Vurdér om din indbetaling og risikoprofil passer til din alder - flere år til pension tåler typisk en højere aktieandel end de sidste år før udbetaling.
  4. 4Indhent flere tilbud og sammenlign selskaberne på både omkostninger og afkast, før du eventuelt samler ordninger eller flytter selskab.

Det påvirker prisen

Årlige omkostninger (ÅOP) i dit selskab
Investeringsafkast over hele opsparingsperioden
Antal år til du går på pension
Størrelsen på din månedlige indbetaling
Valgt risikoprofil (aktieandel)
Ordningstype (rate-, livrente- eller aldersopsparing)

Prikkerne viser faktorens typiske betydning for prisen - fra lav til høj.

Fordele og ulemper

Fordele

  • Indbetaling til rate- eller livrentepension giver typisk fradrag i skatten nu, så en del af beløbet finansieres via skattelettelsen.
  • Renters rente over 30-40 år betyder, at selv små ekstra indbetalinger kan vokse markant frem mod pensionsdagen.
  • Mange arbejdsgivere indbetaler oveni din egen andel til arbejdsmarkedspensionen, så du reelt får mere ud af at spare op.
  • En livrente sikrer livsvarig udbetaling, så du ikke risikerer at løbe tør for penge, hvis du bliver meget gammel.

Vær opmærksom på

  • Pensionsopsparing er som udgangspunkt bundet, indtil du når pensionsudbetalingsalderen - pengene er ikke frit tilgængelige undervejs.
  • Udbetalinger fra rate- og livrentepension kan modregnes i folkepensionens pensionstillæg og andre offentlige ydelser, så det reelle udbytte kan blive mindre end forventet.
  • Investeringsafkast er ikke garanteret - værdien kan falde, især hvis du har høj aktieandel tæt på udbetaling.

Sådan optimerer du din pensionsopsparing

  • Tjek din nuværende ÅOP - den bør fremgå af din pensionsoversigt
  • Saml små ordninger fra tidligere job og undgå dobbeltgebyrer
  • Vurder din risikoprofil i forhold til din alder
  • Indhent flere tilbud, før du vælger eller flytter selskab

Begreber, du bør kende

ÅOP
Årlige omkostninger i procent, der samler alle gebyrer på din pensionsordning i ét tal, så du kan sammenligne selskaberne direkte.
Arbejdsmarkedspension
Den pension, der indbetales via dit job, ofte som en fast procentdel af lønnen aftalt i overenskomst eller ansættelseskontrakt.
Ratepension
En ordning, hvor opsparingen udbetales i lige store rater over typisk 10-30 år, efter du er gået på pension.
Livrente
En pensionsordning med livsvarig udbetaling, så du modtager et fast beløb, så længe du lever, uanset hvor gammel du bliver.
Aldersopsparing
En opsparing uden fradrag på indbetalingen, men til gengæld skattefri ved udbetaling og uden modregning i folkepensionen.
FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Har du spørgsmål?

Vi hjælper dig gerne videre. Skriv til os, så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Skriv til os

En tommelfingerregel er 10-15 procent af lønnen, men det rigtige niveau afhænger af din alder, dit ønskede rådighedsbeløb som pensionist og hvad du allerede har sparet op. Har du en arbejdsmarkedspension, tæller den med.

Ja, hvis du sparer op privat. Er pensionen en del af en overenskomst eller aftalt gennem din arbejdsgiver, er selskabet ofte fastlagt, men du kan stadig oprette en privat opsparing ved siden af hos et selskab, du selv vælger.

ÅOP står for årlige omkostninger i procent og samler både administrations- og investeringsgebyrer i ét tal. Jo lavere ÅOP, jo mindre af dit afkast går til selskabet - så det er et godt tal at sammenligne på.

Klar til at sammenligne?

Få gratis og uforpligtende tilbud på pension - det tager 2 minutter.

Sammenlign pension

SDin forespørgselTrin 1 af 3 - Vælg område

Hvad vil du have tilbud på?

Vælg ét eller flere områder. Tip: mange selskaber giver samlerabat, hvis du indhenter tilbud på flere ting på én gang.

Du har valgt 0 af 6 områder

Vælg mindst ét område for at fortsætte.

Fortæl os lidt mere

Jo mere præcise oplysninger, jo skarpere tilbud kan selskaberne give dig.

Udfyld venligst dit postnummer (4 cifre).

Næsten færdig - hvem skal have tilbuddene?

Selskaberne bruger kun dine oplysninger til at kontakte dig med deres tilbud.

Udfyld venligst alle felter korrekt og acceptér samtykket.

Dine oplysninger behandles fortroligt og krypteret · Ingen binding

Tak, du! Din forespørgsel er sendt

Vær klar ved telefonen - flere selskaber kontakter dig typisk inden for 24 timer med deres bedste tilbud.

1. Vi matcher digDin forespørgsel sendes til relevante selskaber.
2. Du bliver kontaktetSelskaberne ringer eller skriver med deres tilbud.
3. Du vælger fritSammenlign - og sig kun ja, hvis et tilbud passer dig.