Hvor meget bør du indbetale til pension?

Der findes ikke ét tal, der passer til alle. Men de fleste rådgivere peger på det samme udgangspunkt: mellem 10 og 15 procent af din løn bør ryge på pensionsopsparingen hvert år, hvis du vil kunne holde nogenlunde den samme levestandard, når du stopper med at arbejde.

Tommelfingerreglen: 10-15 procent

Regnestykket bygger på en simpel tanke. Når du går på pension, falder nogle udgifter væk - du sparer ikke længere op, du har måske betalt boligen ud, og du pendler ikke til arbejde. Til gengæld skal pengene række i mange år. Med en indbetaling på 10-15 procent af lønnen gennem hele arbejdslivet ender de fleste med at kunne udbetale omkring to tredjedele af deres slutløn om måneden, når folkepensionen tælles med.

Har du en arbejdsmarkedspension gennem dit job, er du ofte allerede tættere på målet, end du tror. Mange overenskomster indbetaler 12-17 procent af lønnen, hvor arbejdsgiveren typisk lægger de to tredjedele og du selv den sidste tredjedel. Tjek din lønseddel - beløbet står der.

Hvad der flytter dit tal op eller ned

Procenten er kun et startpunkt. Flere ting afgør, om du bør ligge i den lave eller høje ende:

• Din alder. Starter du sent, skal du indbetale mere for at indhente det tabte. Renters rente arbejder bedst over lang tid, så de kroner du lægger til side som 30-årig, vokser langt mere end dem, du lægger til side som 55-årig.
• Hvornår du vil stoppe. Vil du forlade arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen, skal du selv finansiere årene indtil. Det kræver en større opsparing.
• Om du har en firmapension. Er du selvstændig eller har et job uden pensionsordning, står du selv for det hele. Så bliver din egen indbetaling naturligt højere.
• Din gæld og bolig. Har du et afdragsfrit lån eller stor gæld, der løber videre ind i pensionsårene, skal opsparingen kunne dække det.

Husk skatten og modregningen

Indbetalinger til en ratepension eller livrente giver fradrag i den skattepligtige indkomst, og det er en stor del af pointen. Du udskyder skatten til senere, hvor din indkomst - og dermed skatteprocenten - typisk er lavere. På en ratepension er der dog et loft for, hvor meget du kan fradrage om året. Vil du spare mere op end loftet, kan en livrente være vejen, for den har intet loft.

Der er også en fælde, du bør kende. Får du udbetalt for meget fra dine private ordninger som pensionist, kan det skære i tillæg som ældrecheck og pensionstillæg. For nogle betyder det, at en aldersopsparing - hvor udbetalingen ikke tæller med i den indkomst - giver bedre mening end en ratepension i de sidste år før pension. Er du i tvivl, er det præcis her, en rådgiver tjener sit honorar hjem.

Sådan finder du dit eget tal

Start med at logge ind på PensionsInfo. Der samler du automatisk alle dine ordninger ét sted og ser, hvad du er på vej mod at få udbetalt om måneden. Sammenlign tallet med din nuværende løn. Ligger den forventede pension langt under det, du vil kunne leve for, ved du, at du skal skrue op.

Et konkret greb: sæt indbetalingen op med et fast beløb, hver gang du får lønforhøjelse. Så mærker du sjældent forskellen i hverdagen, men opsparingen vokser mærkbart over årene. Selv 500 kroner mere om måneden bliver til et solidt beløb over 20-30 år, når afkastet lægges oveni.

Og bliv ikke lammet, hvis du er kommet sent i gang. Det er bedre at lægge 8 procent til side fra i dag end at vente på det perfekte tidspunkt, der aldrig kommer. Ring til dit pensionsselskab, bed om en gennemgang, og få sat et beløb, du faktisk kan holde til hver måned.

Sammenlign pension