Aldersopsparing: regler, loft og hvornår det betaler sig

Aldersopsparing er den pensionsform, hvor du ikke får fradrag, når du sætter penge ind - til gengæld er udbetalingen skattefri, og den tæller ikke med, når din folkepension bliver beregnet. Det sidste er ofte hele pointen. Her er reglerne, loftet og de situationer, hvor en aldersopsparing rent faktisk giver mening.

Sådan fungerer en aldersopsparing

Du kan oprette en aldersopsparing i din bank eller i et pensionsselskab. Pengene bliver investeret eller står på en konto, og de bliver beskattet løbende med den lave pensionsafkastskat, ligesom din øvrige pension. Forskellen fra en ratepension eller livrente ligger i skatten på ind- og udbetaling.

Ved en ratepension får du fradrag, når du indbetaler, og betaler almindelig indkomstskat, når pengene kommer ud. Ved en aldersopsparing er det omvendt: intet fradrag ved indbetaling, men til gengæld ingen skat på udbetalingen. Du kan tage pengene ud som et engangsbeløb eller i flere portioner, når du har nået din pensionsudbetalingsalder.

Loftet: hvor meget må du indbetale?

Der er et årligt loft for, hvor meget du må lægge ind på en aldersopsparing, og det afhænger af, hvor langt du er fra folkepensionsalderen. Reguleringen sker år for år, så tjek altid de aktuelle satser hos Skattestyrelsen eller dit pensionsselskab, før du indbetaler.

• Er du mere end syv år fra folkepensionsalderen, gælder det lave loft - typisk et beløb i størrelsesordenen nogle få tusinde kroner om året.
• Er du inden for de sidste syv år før folkepensionsalderen, gælder et markant højere loft, der giver plads til at indbetale et større beløb hvert år.

Grunden til de to satser er, at aldersopsparingen især er tænkt til folk tæt på pension. Indbetaler du mere end loftet tillader, koster det en afgift af det overskydende, så det handler om at holde sig inden for grænsen. Har du flere aldersopsparinger, gælder loftet samlet - ikke pr. konto.

Hvornår kan det betale sig?

Den korte version: aldersopsparing er stærkest, når du forventer at have en beskeden indkomst som pensionist, og hvor en almindelig pensionsudbetaling ville skære i dit offentlige tillæg.

Folkepensionens tillæg og en række andre ydelser bliver nemlig sat ned, hvis du har store pensionsudbetalinger. Fordi aldersopsparingen udbetales skattefrit og ikke regnes med i den indkomst, der modregnes i, undgår du det problem. For mange med små eller mellemstore pensionsformuer betyder det, at aldersopsparingen giver flere kroner på hånden end en ratepension - selvom du gik glip af fradraget i sin tid.

Den anden klassiske situation er, hvis du allerede har fyldt dine fradragsbaserede ordninger godt op, eller hvis dit fradrag i dag ikke er ret meget værd. Har du lav indkomst i indbetalingsårene, er fradraget på en ratepension mindre attraktivt, og så vinder skattefriheden i den anden ende ofte.

Hvornår er den mindre oplagt?

Har du en høj indkomst nu og forventer en lavere skat som pensionist, kan fradraget på en ratepension eller livrente være mere værd end skattefriheden på aldersopsparingen. Det er den klassiske afvejning: du bytter et sikkert fradrag i dag mod en skattefri udbetaling senere.

Aldersopsparingen bør sjældent stå alene. De fleste er bedst tjent med en kombination - en livrente eller ratepension til grundindkomsten og en aldersopsparing til at holde en del af formuen fri af modregning. Hvor grænsen går, afhænger af din forventede indkomst som pensionist, og det er svært at regne præcist ud på egen hånd.

Det bør du tjekke, før du beslutter dig

Nogle ting kan flytte regnestykket mærkbart, og de er lette at overse:

• Om din udbetaling vil ramme modregning i folkepensionens tillæg eller ældrecheck.
• Hvad dit fradrag reelt er værd i dag mod din forventede skat som pensionist.
• Gebyrer og investeringsomkostninger, som varierer meget mellem bank og pensionsselskab.
• Om du allerede har indbetalt til en aldersopsparing andetsteds, så du ikke sprænger det samlede loft.

Reglerne om loft og modregning bliver justeret løbende, så beslutningen bør bygge på de aktuelle satser og din egen situation. Er du i tvivl, kan det betale sig at få gennemgået din samlede pension - enten via dit selskab eller en uafhængig rådgiver - inden du flytter penge rundt.

Sammenlign pension

Var artiklen nyttig?

Eksperten bag artiklen

Mads BukholtEjer og ansvarshavende redaktør

LinkedInmads@sammenligner.dk+45 81 98 59 57

Mads Bukholt stiftede Sammenligner.dk og står bag den redaktionelle linje: metoden, kilderne og de priser vi selv måler hos selskaberne. Han har mere end 15 års erfaring med prissammenligning og forbrugerøkonomi og bliver citeret i danske medier om forsikrings- og forbrugerpriser.

• 391artikler skrevet
• 15+års erfaring
• 8medieomtaler
• 12fagområder

Citeret iFDMEkstra BladetBerlingske

Se alle 391 artikler af MadsSådan arbejder vi med tal

Kommentarer og spørgsmål om pension

Skriv direkte her på siden. Mads læser med og svarer på spørgsmål til tallene, og svaret bliver stående, så andre kan læse det.

Ingen kommentarer endnu. Skriv den første.

Navn

Lad dette felt stå tomt

Din kommentar

Dit navn og din kommentar bliver offentlige. Vi giver ikke individuel rådgivning om din egen økonomi, og kommentarer med links bliver ikke lagt op. Se privatlivspolitik og betingelser.

Skriv kommentar