Pension ved dødsfald: hvem får pengene, og hvornår?

Når en person dør, bliver pengene i pensionen udbetalt til den, der står som begunstiget. Står der ingen, går de efter loven til nærmeste pårørende: ægtefælle, en samlever der opfylder kravene, børn og til sidst arvinger. Pensionsselskaberne får selv besked om dødsfaldet og kontakter de efterladte, og hvor meget der går i skat, afhænger af, hvilken ordning pengene kommer fra.

Guiden har to dele. Første del er til dig, der er efterladt: udbetaling, afgift, børnepension og ATP. Anden del, fra afsnittet om begunstigelse, er til dig, der vil sætte din egen pension op, så pengene lander det rigtige sted, den dag det gælder.

Hvad sker der med pensionen, når man dør?

Det afhænger af typen af pension, og om afdøde var begyndt at få den udbetalt. Ifølge borger.dk og Skattestyrelsen ser hovedreglerne sådan ud:

• Folkepension, førtidspension, seniorpension og tidlig pension stopper dagen efter dødsfaldet. De efterladte arver ikke ydelsen, men en ægtefælle eller samlever, der selv får en af ydelserne, kan få efterlevelsespension i op til 3 måneder.
• Ratepension, kapitalpension og aldersopsparing bliver udbetalt til den begunstigede eller til nærmeste pårørende. Se mere om, hvordan en ratepension fungerer.
• Livsvarig pension (livrente) stopper som udgangspunkt, når pensionisten dør, medmindre der er knyttet en garantiperiode, en ægtefællepension eller en kontosikring til (at det, der er tilbage af opsparingen, udbetales til dine efterladte). Tilvalgene er beskrevet under livrente.
• Forsikringerne i pensionen, fx en sum ved død, ægtefællepension og børnepension, udbetales efter ordningens vilkår. Var afdøde begyndt at få pensionen udbetalt, er de fleste af forsikringerne typisk ophørt.
• ATP Livslang Pension stopper, men ægtefælle, samlever og børn under 21 år kan få et engangsbeløb.

Hvem får pensionen, hvis der ikke er en begunstiget?

Har afdøde ikke selv bestemt noget, går udbetalingen til nærmeste pårørende efter forsikringsaftalelovens § 105 a. Rækkefølgen er:

1. Ægtefælle eller registreret partner.
2. Samlever, hvis I boede sammen og ventede, havde eller har haft et barn sammen, eller havde boet sammen i et ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år før dødsfaldet.
3. Børn og andre livsarvinger, fx børnebørn.
4. Arvinger efter testamente og derefter efter arveloven.

Er der nogen i en gruppe, får de efterfølgende grupper ikke noget. Er ordningen oprettet før 2008, kan samleveren mangle på listen, fordi reglerne blev ændret dengang, så tjek vilkårene for den konkrete ordning. Er der slet ingen nærmeste pårørende, eller har afdøde udtrykkeligt valgt, at der ikke skal være en begunstiget, går pengene til dødsboet. Så bliver gælden betalt først, og resten fordeles efter testamente eller arveloven. Et testamente ændrer i øvrigt ikke, hvem der får pengene fra pensionen. Det skal stå i begunstigelsen hos selskabet.

Hvornår udbetales pension efter dødsfald?

Pensionsselskaberne har ingen fast frist, men noget af tidsbilledet er kendt: ATP udbetaler normalt engangsbeløbet til ægtefælle og børn automatisk inden for 3 uger, brevet om efterlevelsespension kommer fra Udbetaling Danmark senest en uge efter, at dødsfaldet er registreret, og selskaberne udbetaler typisk, når de har fået dokumentationen fra de efterladte. Forløbet ser typisk sådan ud:

1. Senest 2 hverdage efter dødsfaldet anmoder de pårørende om begravelse eller bisættelse på borger.dk. Den godkendte anmodning bliver blandt andet sendt til skifteretten.
2. Selskaberne får besked automatisk. Pensionsselskaber og banker får automatisk besked, og ATP og Udbetaling Danmark får det via Folkeregistret, så du behøver som udgangspunkt ikke selv melde dødsfaldet. Boede afdøde i udlandet, skal de pårørende selv kontakte ATP og Udbetaling Danmark.
3. Selskabet kontakter de efterladte og beder om kontonummer, en udbetalingsblanket og dokumentation, fx dåbsattest, vielsesattest eller en bopælsattest, hvis du er samlever. Du kan også selv henvende dig for at gøre det hurtigere.
4. Pengene udbetales, når selskabet ved, hvem der har ret til dem. Mangler der oplysninger, eller er de efterladte uenige, kan beløbet blive sat på en spærret konto, indtil det er afklaret. Gør en ægtefælle eller et barn indsigelse mod en begunstigelse, må selskabet som hovedregel kun udbetale op til en tredjedel, indtil sagen er afgjort.

PensionsInfo kan ikke vise en afdøds pensioner, så som efterladt skal du gå til selskaberne eller vente på deres henvendelse. Dine egne begunstigede kan du derimod se i PensionsInfo.

Hvad skal efterladte betale i skat og afgift af en pension?

Pensionsselskabet trækker afgiften, før pengene udbetales, så det beløb, du ser på kontoen, er efter afgift. Ægtefællen betaler aldrig boafgift. Går pengene til andre, trækkes der som udgangspunkt også boafgift: 15 % for nær familie og 36,25 % for alle andre. Ifølge Skattestyrelsens juridiske vejledning og boafgiftsloven er hovedreglerne:

Boafgiften er 15 % for børn, børnebørn, forældre, en fraskilt ægtefælle og en samlever, der har boet sammen med afdøde i de sidste 2 år. Andre betaler desuden 25 % tillægsboafgift af resten, så den samlede boafgift bliver 36,25 %. Bundfradraget på 392.300 kr. (2026), som gælder for arven i dødsboet, gælder ikke for pension og forsikring, der udbetales direkte til en begunstiget; her regnes boafgiften fra første krone. Boafgiften beregnes af beløbet, efter pensionsafgiften på 40 % er trukket.

Regneeksempel: ægtefælle med et barn

Peter dør som 58-årig. Han er gift med Anne, de har en datter på 17 år, og Peter har aldrig ændret sin begunstigelse. Hans ratepension på 600.000 kr. går derfor til Anne som nærmeste pårørende, og datteren får intet af den, fordi ægtefællen kommer først. Tager Anne pengene som et engangsbeløb, går 40 % i afgift, og hun får 360.000 kr. Afhængigt af aftalen kan hun i stedet vælge rater, som så beskattes som personlig indkomst. Som ægtefælle betaler hun ingen boafgift. Har Peter betalt ATP i mindst 2 år efter 2002, får Anne desuden 75.000 kr. og datteren 50.000 kr. fra ATP før afgift, altså 45.000 kr. og 30.000 kr. efter afgift. Datterens beløb går til Anne som forældremyndighedsindehaver, fordi datteren er under 18 år.

Regneeksempel: voksent barn

Karen er enke og dør som 63-årig. Hendes eneste søn er 35 år. Hun har en kapitalpension på 200.000 kr. og en aldersopsparing på 100.000 kr. Af kapitalpensionen går 40 % i afgift, så der er 120.000 kr. tilbage. Heraf trækkes 15 % i boafgift, 18.000 kr., og sønnen får 102.000 kr. Der er ikke noget bundfradrag, fordi pengene går direkte til sønnen og uden om boet. Aldersopsparingen er fri for skat og afgift, men der er boafgift på 15 %, så han får 85.000 kr. I alt får sønnen 187.000 kr. af de 300.000 kr.

Hvordan udbetales pension ved dødsfald til børn?

Børn kan få penge fra flere kilder, når en forælder dør:

• Som nærmeste pårørende, hvis der hverken er en ægtefælle eller en samlever, der opfylder kravene, eller hvis barnet står som begunstiget. Er børnene indsat som begunstigede, deler de efter arveloven.
• Børnepension, hvis forælderen havde den i sin ordning. Den kan sikre børn, til de er højst 24 år, som et engangsbeløb eller som månedlige udbetalinger. Løbende børnepension beskattes som personlig indkomst hos barnet, mens et engangsbeløb koster 40 % i afgift.
• ATP udbetaler typisk 50.000 kr. før afgift til hvert biologisk eller adopteret barn under 21 år. Sammenbragte børn har ikke ret til beløbet.

En ratepension, der udbetales som rater til et barn under 24 år, beskattes også som indkomst, mens et barn over 24 år betaler 40 % afgift og boafgift. Er barnet under 18 år, er det forældremyndighedsindehaveren, der som værge modtager og forvalter pengene. Ifølge Familieretshuset skal en formue under 150.000 kr. stå på en konto i barnets navn under værgernes forvaltning, mens 150.000 kr. eller mere skal i en godkendt forvaltningsafdeling. Løbende børnepension regnes som indtægt, som værgerne i passende omfang må bruge til barnets forsørgelse. Overvejer du selv børnepension, så læs om pension, når du får barn.

Ægtefællepension og efterlevelsespension

En ægtefælle- eller samleverpension giver typisk den efterladte et fast månedligt beløb i 10 år eller resten af livet. Den er en forsikring, der skal være med i ordningen, og ikke alle arbejdsmarkedspensioner har den. Løbende udbetalinger beskattes som personlig indkomst, og afhængigt af aftalen kan de omlægges til et engangsbeløb med 40 % afgift.

Var afdøde tjenestemand, har den efterladte ægtefælle ret til en lovbestemt ægtefællepension, hvis I blev gift, før afdøde fyldte 65 år, før afskedigelsen med ret til egenpension (tjenestemandens egen pension) og mindst 3 måneder før dødsfaldet. Ægtefællen har desuden normalt ret til at få afdødes pension udbetalt i 3 måneder efter dødsfaldet; det kaldes efterindtægt. Børn under 21 år har ret til børnepension.

Fik afdøde folkepension, førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, og får den efterladte ægtefælle eller samlever selv en af ydelserne, fortsætter udbetalingen i op til 3 måneder. Det hedder efterlevelsespension. Bagefter bliver den efterladtes pension regnet om til satserne for enlige. Udbetaling Danmark gør det automatisk, så de efterladte skal ikke søge.

Hvad får efterladte fra ATP ved dødsfald?

ATP Livslang Pension kan ikke arves, men ATP udbetaler et engangsbeløb:

• Ægtefælle eller samlever: op til 75.000 kr. før afgift, hvis afdøde var med i ATP i mindst 2 år efter 1. januar 2002 og har indbetalt, hvad der svarer til mindst 2 års fulde bidrag. Beløbet falder med 15.000 kr. om året fra året efter afdødes folkepensionsalder og bortfalder helt 5 år efter.
• Børn under 21 år: 50.000 kr. før afgift til hvert barn på samme betingelser.

Der trækkes 40 % i afgift, og der er ingen boafgift af beløbet fra ATP. Ægtefæller og børn får pengene automatisk. En samlever skal have haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år og får beløbet automatisk, hvis I var registreret som samlevende hos ATP. Har I ikke nået det, kan samleveren søge om beløbet efter dødsfaldet.

Resten af guiden er til dig, der planlægger din egen pension. Er du efterladt, har du det, du skal bruge, ovenfor.

Begunstigelse: det vigtigste valg, mens du lever

Den begunstigede er den, der får pengene, når du dør. Står der ikke noget, gælder lovens standard: nærmeste pårørende i den rækkefølge, du kan se ovenfor. Og den rækkefølge passer ikke altid til dit liv. Vil du sikre en kæreste, du ikke har boet sammen med i 2 år og ikke har børn med, skal du aktivt sætte vedkommende på som begunstiget. Ellers går pengene videre til andre.

Du kan typisk vælge mellem:

• Nærmeste pårørende: standarden, der følger den faste rækkefølge.
• Navngiven person: fx din samlever, et bestemt barn eller en anden, du vil tilgodese.
• Særlige fordelinger: hvor du selv bestemmer, hvem der får hvor meget.

På pensioner med skattefradrag kan du ikke vælge hvem som helst. Skattereglerne begrænser det til nærmeste pårørende, ægtefælle eller fraskilt ægtefælle, livsarvinger og stedbørn og en navngiven person, du bor sammen med, når du indsætter vedkommende, samt denne persons børn. En ren forsikringssum ved død kan du ofte frit give til hvem som helst.

Har du sammenbragte børn, er skilt eller gift på ny, er det ekstra vigtigt at få tjekket. Står der blot "ægtefælle", er det den, du er gift med, når du dør. Har du derimod skrevet din tidligere ægtefælle på ved navn, kan pengene ende hos din eks, selv om det bestemt ikke var meningen.

Har du nok dækning ved død?

Opsparingen er én ting. Men mange pensioner har også en separat forsikringsdel, der udbetaler et engangsbeløb ved død, ofte kaldet en gruppelivsforsikring eller en sum ved død. Det er tit den, der reelt holder familien oven vande det første år, hvor der skal betales af på huset, og hvor den ene indkomst pludselig er væk. Husk, at forsikringerne typisk ophører, når du begynder at få pensionen udbetalt.

Regn på det ærligt. Kan din partner blive boende, hvis din indkomst forsvinder? Hvad koster det at have børnene, indtil de er voksne? Det rigtige beløb afhænger af din gæld, dine børns alder og din families situation. Har du stor boliggæld og små børn, skal der mere til end for en enlig uden forsørgerpligt.

Undgå de klassiske fejl

De dyreste fejl er sjældent tekniske. De handler om at glemme at holde tingene opdateret. Gennemgå din pension, hver gang livet ændrer sig: nyt job, skilsmisse, nyt forhold, et barn mere eller køb af bolig. Hver af de begivenheder kan gøre din gamle begunstigelse forældet.

Vær også opmærksom på, at pensioner fra tidligere arbejdsgivere ofte bliver glemt. De hviler stille i et selskab, du ikke tænker på til daglig, måske med en begunstigelse, du satte for femten år siden. Og husk afgiften: hvad familien reelt får udbetalt, er ikke det samme som saldoen, fordi rate- og kapitalpension koster 40 % i afgift som engangsbeløb, mens en aldersopsparing er fri for pensionsafgift.

Kom godt fra start

Er du efterladt, så vent på henvendelsen fra selskaberne, eller kontakt dem selv, og hav dåbs- eller vielsesattest og kontonummer klar. Planlægger du for din egen familie, så start med overblikket i PensionsInfo, tjek begunstigelsen på hver enkelt ordning, og se, om der er en dødsdækning knyttet til. Er du i tvivl om, hvor meget dækning din familie har brug for, kan det betale sig at få flere tilbud og en uvildig snak, før du binder dig. Det er altid selskabet, der afgør den konkrete udbetaling efter vilkårene, så tjek dine egne papirer.

Sammenlign pension