Hvornår kan jeg gå på pension? Aldre og muligheder

Folkepension, tidlig pension og din egen opsparing - tre spor der spiller sammen

Når du spørger "hvornår kan jeg gå på pension?", er svaret sjældent én dato. I praksis er der tre spor, der hver har deres eget starttidspunkt. Folkepensionen er den lovbestemte del, som staten udbetaler, og alderen for den er politisk fastsat og reguleres efter danskernes levetid - den stiger altså gradvist over tid. Tidlig pension og efterløn er frivillige ordninger, du kun kan bruge, hvis du opfylder betingelserne om for eksempel anciennitet på arbejdsmarkedet eller indbetalt efterlønsbidrag. Og endelig er der din egen pensionsopsparing - arbejdsmarkedspension, ratepension, livrente og aldersopsparing - hvor du ofte selv har større frihed til at vælge, hvornår udbetalingen begynder. Netop fordi den private opsparing typisk kan sættes i gang før folkepensionen, er det her, du kan hente den fleksibilitet, der afgør, om drømmen om at stoppe tidligt er realistisk.

Hvornår kan de forskellige ordninger sættes i gang?

Nedenfor er et forenklet overblik over, hvornår de mest almindelige ordninger typisk kan begynde at udbetale. De konkrete aldre og betingelser afhænger af din årgang, din ordning og gældende lovgivning, så brug tabellen som pejlemærke - ikke som facit.

Ordning	Lovpligtig eller frivillig?	Hvornår starter den typisk?
Folkepension	Lovbestemt ret	Ved den til enhver tid gældende folkepensionsalder (stiger med levetiden)
ATP Livslang Pension	Obligatorisk indbetaling for de fleste	Følger folkepensionsalderen; kan i visse tilfælde udskydes
Tidlig pension / efterløn	Frivillig, med betingelser	Nogle år før folkepensionen, hvis du opfylder kravene
Arbejdsmarkedspension	Frivillig / aftalt via job	Fra pensionsudbetalingsalderen - ofte nogle år før folkepensionen
Ratepension / livrente	Privat, frivillig	Fra pensionsudbetalingsalderen; livrente udbetales livsvarigt
Aldersopsparing	Privat, frivillig	Fra pensionsudbetalingsalderen; udbetales skattefrit som engangs- eller ratebeløb

Konkret eksempel: at gå tidligt kræver en plan

Forestil dig, at du gerne vil stoppe et par år før folkepensionsalderen. Folkepensionen udbetaler endnu ikke, og efterløn er måske ikke en mulighed, hvis du ikke har betalt efterlønsbidrag. Det betyder, at din egen opsparing skal dække hele indkomsten i de mellemliggende år. Her bliver det afgørende, om du har en ratepension eller aldersopsparing, du kan trække på tidligt, og om den er stor nok til at holde til folkepensionen sætter ind. En livrente, der udbetales livsvarigt, giver til gengæld tryghed hele livet, men typisk et mindre månedligt beløb. Kombinationen af ordninger - og rækkefølgen du bruger dem i - kan have stor betydning for både skat og økonomi. Netop derfor er det klogt at få flere pensionsselskaber til at regne på din situation, før du beslutter dig.

Typiske faldgruber - og hvad der påvirker resultatet

Mange opdager for sent, at små valg får store konsekvenser over tid. De hyppigste fejl handler ikke om selve pensionsalderen, men om planlægningen op til den:

• At overse samspilsproblemer: store private udbetalinger kan reducere folkepensionens pensionstillæg og andre indkomstafhængige ydelser. Timingen af udbetalingerne betyder noget.
• At glemme gamle ordninger: pension fra tidligere job ligger ofte spredt. En samlet oversigt gør det lettere at planlægge og kan reducere gebyrer.
• At vælge udbetalingstype ubevidst: ratepension, livrente og aldersopsparing beskattes og udbetales forskelligt - det ene passer ikke automatisk til alle.
• At undervurdere omkostninger: forskelle i årlige omkostninger og forsikringsdækninger mellem selskaber kan over mange år påvirke opsparingen mærkbart.

Hvor meget du reelt kan udbetale og hvornår, afhænger typisk af, hvor længe du har indbetalt, hvor stor din opsparing er, hvilken ordningstype du har, og hvordan afkast og omkostninger har udviklet sig undervejs. Ingen af delene er faste tal, du kan aflæse på forhånd - de skal beregnes ud fra din konkrete situation.

Sådan får du klarhed - trin for trin

1. Dan dig et overblik over dine nuværende ordninger, og noter hvornår hver især tidligst kan udbetales.
2. Beslut dig for, hvornår du helst vil stoppe - og undersøg, om der er et hul frem til folkepensionen, der skal dækkes.
3. Overvej, om din nuværende opsparing og indbetaling matcher det ønske, eller om der er behov for justering.
4. Hent flere uforpligtende tilbud, så du kan sammenligne omkostninger, dækninger og udbetalingsforløb, før du vælger.

Fordi vilkårene varierer meget fra selskab til selskab, er sammenligning den bedste vej til et velovervejet valg. Via Sammenligner kan du med få oplysninger få gratis og uforpligtende tilbud fra forskellige pensionsudbydere, så du kan se dine muligheder side om side og træffe beslutningen om din pensionsalder på et oplyst grundlag - helt uden at binde dig til noget.