Dækker sundhedsforsikringen psykolog og stress?

De fleste sundhedsforsikringer dækker psykolog, og stress er en af de hyppigste grunde til, at folk faktisk bruger dækningen. Men der er nogle vigtige detaljer, der afgør, om du får hjælp - og hvor meget.

Ja, psykolog er som regel med

Psykologhjælp er standard i næsten alle sundhedsforsikringer på det danske marked, uanset om forsikringen er tegnet privat eller via din arbejdsgiver. Formålet er at få dig hurtigt videre uden lang ventetid i det offentlige system, hvor der kan gå måneder, før du får en tid.

Stress, angst, depression, sorg og kriser efter for eksempel skilsmisse eller dødsfald er typisk omfattet. Selskaberne betragter det som forebyggelse: jo hurtigere du får talt med en psykolog, jo mindre risiko er der for langvarig sygemelding.

Hvor mange samtaler får du?

Her er den store forskel mellem policerne. De fleste forsikringer giver et fast antal samtaler pr. forløb eller pr. år, ofte et sted mellem 5 og 12. Nogle policer arbejder i stedet med et beløbsloft. Bruger du dine samtaler op, kan du i visse tilfælde få bevilget flere, hvis behandleren vurderer, at det er nødvendigt - men det er ikke en garanti.

Vil du vide præcis, hvad du har ret til, skal du kigge i dine forsikringsbetingelser under psykolog eller krisehjælp. Tallet står der sort på hvidt.

Kravet du let overser: henvisning

Mange tror, de bare kan ringe til en psykolog og sende regningen til forsikringen. Sådan fungerer det sjældent. De fleste selskaber kræver, at du først kontakter dem, og at der bliver lavet en visitation, før behandlingen går i gang. Nogle kræver en henvisning fra egen læge.

Ringer du selv til en psykolog og booker en tid uden om selskabet, risikerer du at stå med regningen selv. Så rækkefølgen er vigtig:

• Kontakt forsikringsselskabet, før du booker noget
• Få oplyst, om du skal bruge en læge først
• Brug en psykolog, selskabet godkender - ellers dækker de måske ikke
• Gem kvitteringer, hvis du selv lægger ud

Hvad dækker den typisk ikke?

Der er grænser, og de er værd at kende, før du regner med hjælpen. Kroniske eller langvarige psykiske lidelser, du havde inden forsikringen blev tegnet, er ofte undtaget - det kaldes en forudbestående sygdom. Det samme gælder tit misbrugsbehandling og egentlig psykiatrisk behandling med medicin, som hører under speciallæge frem for psykolog.

Parterapi og familieterapi er heller ikke altid med, selvom individuelle samtaler er. Og bliver din stress diagnosticeret som en decideret depression, kan behandlingen glide over i en anden del af betingelserne med andre regler. Læs derfor betingelserne med et kritisk blik - det er undtagelserne, der overrasker folk.

Stress i praksis

Rammer stressen, tæller hurtighed. Pointen med en sundhedsforsikring er netop, at du kan komme til en psykolog inden for få dage i stedet for at vente i månedsvis. Er du sygemeldt, kan et forløb ofte gøre forskellen på uger og måneder væk fra jobbet.

Har du forsikringen gennem arbejdet, så tjek, om du overhovedet ved, at den er der. Rigtig mange danskere har en sundhedsforsikring via deres pensionsordning uden at vide det og bruger den aldrig. Et opkald til HR eller pensionsselskabet kan afklare det på fem minutter.

Sådan finder du den rigtige dækning

Skal du selv tegne en forsikring, er antallet af psykologsamtaler og reglerne om forudbestående sygdomme de to ting, du bør sammenligne først. To policer til nogenlunde samme pris kan give vidt forskellig hjælp, når det gælder psykolog og stress.

Vil du se, hvad forskellige selskaber tilbyder, kan du udfylde én formular og få op til fem gratis og uforpligtende tilbud. Så kan du sammenligne dækning og pris side om side, i stedet for at ringe rundt til selskaberne enkeltvis.

Sammenlign sundheds- og ulykkesforsikring